Anne Skovbro - Realdanias filantropi direktør

ANNE SKOVBRO  - OM DET UNIKKE I HJØRRING & TEATRET SOM DRIVER

Født 1969

Uddannet civilingeniør

Ph.d. i Arkitektur og Design fra Aalborg Universitet

Filantropidirektør i Realdania siden 2015

Bor i København

 

’For os i Realdania handler det om at være med til at styrke de potentialer, der findes i forvejen. I Hjørring er der et unikt potentiale i teatret. Derfor har vi gerne ville støtte byggeriet af et nyt teater.’

’I Hjørring har byens sammenhæng ikke været åbenlys. Nu styrkes det vigtige hjørne mellem stationen og hovedgaden, så teatret kan blive en ny trædesten på vejen op mod Amtmandsboligen i Brinck Seidelins Gade.’

’Det vigtigste er, at det nye teater bliver et sted, der binder byen sammen. Derfor er de såkaldte ’&-aktiviteter’ - altså alt det, der ikke er teater - også så vigtige. For de kan skabe lysten til at gå ind i huset og bruge det. Og så kan de skaffe nye tilskuere til teatret.’

’Jeg har selv boet mange år i Norge, og jeg er altid rejst hjem til Danmark via båden til Hirtshals. Så jeg synes da, at det er helt oplagt også at få fat i nordmændene. Hvorfor skal de kun til Skagen og Aalborg? De skal da også opleve kulturen i Hjørring ved at besøge Vendsyssel Teater.’

’Om der er en anden bygning, jeg kan sammenligne Vendsyssel Teater med? Det er jeg i tvivl om. Musikkens Hus i Aalborg er noget andet – og Dokk 1 i Aarhus er noget andet. Vendsyssel Teater er helt unikt, for det er både ’et stykke Hjørring’, og det samtidig kan blive en driver i en kommune, som nogen vil kalde ’udkant’. Det bliver så flot!’

 

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317