Aalborg Symfoniorkester - Klaverkvartet 

(erstattes af trio)

Koncert med klaverkvartet fra Aalborg Symfoniorkester

Vendsyssel Teater & Aalborg Symfoniorkester er glade for at kunne indlede et frugtbart samarbejde mellem de to institutioner.

Vi starter med en kvartet bestående af Synnøve Gustavsson, violin, solobratschist Anna Dahl og Hanne Houengaard, cello, samt Arne Jørgen Fæø ved klaveret.                  

De fire musikkere er faste medlemmer af Aalborg Symfoniorkester, der til daglig holder til i Musikkens Hus i Aalborg.    

 Alle fire musikere er kendte navne her i landsdelen, hvor de ofte har medvirket ved kammermusikkoncerter i mange forskellige sammenhænge, både i symfoniorkestrets kammermusikserie Pro Musica, ved Vendsyssel festivalen, Hjørring Classic, samt i mange kirker.                                                                                                                    

Koncerten i Vendsyssel Teater bliver en dejlig lørdag eftermiddag, der starter omkring flygelet i foyeren med lette toner fra Wien og omegn i cafeens dejlige atmosfære, og man kan naturligvis nyde en kop kaffe til musikken. 

Efter en pause fortsætter koncerten i Teatrets Musiksal.

OBS! Brahms’ klaverkvartet udgår og bliver erstattet af den meget dramatiske og stemningsfulde trio op 67 i e-mol af D. Shostakovitch. Et rystende musikalsk monument fra 2. Verdenskrig, skrevet som et minirekviem til minde om en afdød nær ven af komponisten. Den stemningsmættede trio har en enorm udtryksmæssig spændvidde lige fra sibirisk isvinter til klagende jødiske melodier via et horribelt stalinistisk krigsmaskineri.

Musikerne præsenterer komponisten og værket, og man går med garanti ikke uberørt hjem efter mødet med denne musik.

 

Arrangør: Vendsyssel Teater & Aalborg Symfoniorkester

Spilledatoer

Der er ingen spilledatoer...

Synes godt om

Tidligere forestilling

14.00-14.30 - I foyeren: Gratis
15.00-16.00 - I musiksal: 120 kr.

 

HUSK...

du kører gratis med Nordjyske Jernbaner ved fremvisning af billet til Vendsyssel Teater!

25/11-2017
Kl. 14

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317