Demokrati

GÆSTESPIL - TEATERGRAD

Demokrati

I ”Demokrati” undersøger vi demokratiets svagheder og styrker. Demokratiet er kernen i det danske samfund – både som styreform og som livsstil. Vi hylder ideen om, at folket har magten; at folket har selvbestemmelse, frihed, lighed og indflydelse på samfundet. Men hvordan har det danske demokrati det i dag? Politikerleden er på sit højeste, afmagt og passivitet breder sig, og afstanden mellem magtens højborg og folket synes større end nogensinde.

Er vores demokrati i krise? Eller står vi med en unik mulighed for at videreudvikle verdens bedste styreform?Vi undersøger, hvad medborgerskab er i dag og spørger os selv, om vi lever op til de privilegier, der er blevet os givet? Er vi aktive, deltagende borgere, der engagerer os i vores samfund?

Op til kommunalvalget 2017 inviterer Teatergrad publikum med ind i den lokale byrådssal og giver publikum en helt central demokratisk rolle som byrådsmedlemmer og beslutningstagere i dagsaktuelle debatter.

Publikum vil i løbet af forestillingen få mulighed for at debattere og stemme, men de vil også blive stillet til regnskab for deres valg. Parallelt med behandlingen af diverse sager udspiller der sig et større drama mellem partilederne. Demokrati er et benhårdt spil om magten af shakespeareske dimensioner.

Udover byrådsmedlemmerne (publikum) spilles "Demokrati" af fire skuespillere, der er partiledere for hver deres parti. Og i rollen som den altid tilstedeværende 4. statsmagt er en journalist.

Varighed: ca. 1 time og 15 min.

OBS! Opføres i byrådssalen
 

Medvirkende: Rolf Hansen, Sandra Yi Sencindiver, Jakob Teglgård, mfl. samt en journalist
Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
Dramatiker: Julie Glargaard
Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap

Spilledatoer

Fredag den 20/10 19:30Køb billet

Syntes godt om

OBS! OPFØRER I BYRÅDSSALEN

20/10-2017
Kl. 19.30

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317