Don't Leave Me Alone

GÆSTESPIL: DANSK DANSETEATER
I SAMARBEJDE MED HJØRRING TEATERFORENING

Don't Leave Me Alone

DON’T LEAVE ME ALONE er en dobbeltforestilling skabt af to af Nordeuropas mest spændende, kvindelige koreografer lige nu: den anerkendte Didy Veldman og ”shooting star” Wubkje Kuindersma. 

FRAME OF VIEW af Didy Veldman blev oprindelig skabt til Cedar Lake Contemporary Ballet i New York (2008), hvor den begejstrede både publikum og presse. Det er derfor lidt af et scoop, at Dansk Danseteater nu har mulighed for at præsentere værket for et dansk publikum.

FRAME OF VIEW er et humoristisk, hæsblæsende og tankevækkende danseværk om individets evne til at bruge sociale masker til både at skjule og fremhæve, hvem vi i virkeligheden er. Danserne springer ind og ud af hhv. individets private -og offentlige liv, og oplever alt fra jagende jalousi over ikke-gengældt kærlighed, maveknugende ensomhed til boblende begær. Værket danses til musikalske klassikere fortolket af bl.a. Nina Simone og Kronos Quartet.

Wubkje Kuindersma, der står bag forestillingens anden del, er en af Hollands mest talentfulde up-and-coming koreografer, som i øjeblikket har stor succes i Europa, hvor hun har skabt værker til flere anerkendte teaterhuse. I Kuindersma’s helt nykoreograferede værk til Dansk Danseteater har hun fundet sin inspiration i litteraturens verden ved at genlæse et udpluk af nordiske fortællinger og mytologiske historier om savn og længsel.


Varighed: ca. 80 minutter inkl. pause
 

Dansere/medvirkende: Dansk Danseteaters internationale dansere
Koreografi: Wubkje Kuindersma & Didy Veldman
Musik: Nina Simone, Kronos Quartet, Offenbach, Jóhann Jóhannsson, Dean Martin, m.fl.

Spilledatoer

Onsdag den 14/3 19:30Køb billet

Synes godt om

14/3-2018
Kl. 19.30

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317