EGENPRODUKTION - URPREMIERE

KLASSEBILLEDET

Vi husker det alle sammen. Klassebilledet!

Minderne, glæderne, bekymringerne og en helt ny verden der blev opdaget. Men hvor blev alle vennerne af? Hvad havde livet til dem?

Mikkel Schrøder fører os tilbage til de unge uskyldige år, hvor bajere var noget, man drak fra en pose i en hæk, fest var noget, der sluttede med opkast kl. 21, og forelskelser ramte lige så ofte, som der var afsnit af Dallas og Dollars.

Enhver klasse rummer et bredt udsnit af typer, skæbner og karakterer, og Mikkel Schrøders musikalske forestilling ”Klassebilledet” er en stor, stærkt underholdende karikaturtegning af alle disse skæbner. Han taler om dem, han synger om dem, og han har dem med på scenen og tegner nogen helt fantastiske humoristiske og kærlige portrætter af f.eks. Nina der var 5 år foran de andre piger og havde en kæreste på 25. Rikke der holdt fast i at lege hest til hun var 19. Mogens der egentlig ville ind i Jægerkorpset men endte i Hjemmeværnet. Dennis der den dag i dag skriver kontaktannoncer fra fængselscellen. Kamma der endte i et fåreskind på Island, eller Allan der må strikke for ikke at slå ihjel.

Med sjove tekster og ørehængende sange, præsenterer Mikkel Schrøder sin helt egen showform, og hans skæve og underfundige tekstunivers (der leder tankerne hen på en blanding af Det Brune Punktum og Niels Hausgaard), er efter publikums mening noget ganske nyt og forfriskende. Det er ihvertfald sjovt, til tider poetisk, yderst charmerende og med hjertet på rette sted.

Selv kalder han forestillingen hvor han veksler mellem musik og tale, for ”underholdning man både må grine og græde til”, og sæson 2018 er Mikkel Schrøder og hans to musikere på tour. Med nærvær, humor og Mikkels stærke stemme, er der lagt op til en række intime og stærkt underholdende forestillinger.


Medvirkende: Mikkel Schrøder
Instruktør: Peter Schrøder
Co-writers: Vase & Fuglsang
Konsulent: Kristian Leth

Spilledatoer

Onsdag den 17/1 19:30Køb billet
Torsdag den 18/1 19:30
Udsolgt
Fredag den 19/1 19:30
Udsolgt
Lørdag den 20/1 15:00
Udsolgt
Mandag den 22/1 19:30Køb billet
Tirsdag den 23/1 19:30Køb billet
Onsdag den 24/1 19:30Køb billet

Synes godt om

18/1-2018
24/1-2018
Kl. 19.30 på hverdage og lørdag kl. 15.00

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317