Foredrag med Jens Arentzen: Matador, det du ikke så!

- Få et nyt spændende syn på serien - og på dit eget liv...

En varm, sjov og udbytterig aften, hvor den menneskelige eksistens og dennes udfordringer, ses igennem tv-serien Matadors briller. Hvor Jens Arentzen, der for en menneskealder siden spillede Ulrik Varnæs, tager bladet for munden og fortæller om dét, han oplever er det unikke ved "nationalklenodiet". Hvad tidens individualitetsbegreb ikke har haft øjne for.

Arentzen kommer selvfølgelig ind på, hvordan mødet var med Balling, når man er en ung mand fra Hvidovre, men tydeliggør også, at kunst netop er en kunstart - som er kunstig... Så fordi det så "rigtigt ud på film", kunne man sagtens have paryk på som Ulrik, hvilket var tilfældet, da Jens også spillede med i et teaterstykke om aftenen, samtidig med optagelse af serien fandt sted.

Foredraget er for alle filmelskere, Matador-elskere og mennesker, der er optagede af det relationelle; hvordan mennesker forvandler mennesker. Mennesker der måske selv er nysgerrige på, hvordan det kan være, at "vores familie" fik den udgang og udvikling, som slet ikke var, hvad vi havde regnet med. 

Om foredragsholderen: Jens Arentzen er prisbelønnet skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter. Een af danmarks mest benyttede foredragsholdere, supervisere og undervisere - af instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere - af ledere og af medarbejdere. Senest har Arentzen i samarbejde med Aalborg Kommune skabt film-serien Aalborg Stories om betydningen af det menneskelige møde, ligesom han har skabt e-learnserien 'MØDET' for Moderniseringsstyrelsen, en undervisnings-serie der viser veje til udbytterige møder mellem mennesker og hvordan konflikter kan håndteres. Arentzen har skabt film til hjælp af anbragte børn, udsatte unge - og sårede voksne. Ligesom Arentzen for Lederweb har produceret e-learning-serien 'Arentzens Metode' - en serie der demonstrerer kunsten at kommunikere, formidle og forvandle. Arentzen er folkeligt mest kendt fra tv-serierne: Een Gang Strømer, Matador og Skuespillerens Værktøjer. Ligesom hans film, bla: Blomsterfangeren og Solen Er Så Rød, har sat ham fast i den danske kultur-bevidsthed.
Pt skriver han på flere bøger, bl.a. Stressforgiftning og Kunsten At Overleve En Dysfunktionel Familie...

Arrangør: Vendsyssel Teater & Basic ApS

Sal: musiksal        kl. 19:30 til 21:30        Pris: 250 kr.
 

Spilledatoer

Tirsdag den 20/3 19:30Køb billet

Synes godt om

250 kr.

20/3-2018
Kl. 19:30

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317