Nightingale String Quartet

Nightingale String Quartet

Nightingale String Quartet består af Gunvor Sihm og Josefine Dalsgaard på violiner, Marie Louise Broholt Jensen på bratsch samt Louisa Schwab på cello. Kernen af kvartettens identitet er en fælles passion for det fantastiske strygekvartetrepertoire, samt en stærk kærlighed til hinanden som både musikere og bedste venner.

Nightingale String Quartet er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, hvor professor Tim Frederiksen siden kvartettens dannelse i 2007 har fungeret som trofast mentor. Derudover har kvartetten modtaget undervisning af professor Hatto Beyerle, grundlægger af Alban Berg Kvartetten og European Chamber Music Academy i Hannover.

I juni 2008 vandt kvartetten 1. Pris i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums årlige kammer-musikkonkurrence, og året efter vandt de 2. pris ved Danmarks Radio P2's kammermusikkonkurrence.
I 2010 vandt de 2. pris ved den internationale kammermusikkonkurrence “Charles Hennen Concours” i Holland, og modtog samme år DR P2's Talentpris- med dommerkomiteens ord: "for med brændende passion, uimodståelig gejst og smittende indbyrdes lydhørhed at få den klassiske strygekvartet til at sprælle af liv- så musikken taler direkte og stærkt til både nye og gamle lyttere".
I 2011 blev kvartetten tildelt Léonie Sonnings Musiklegat, Jacob Gades store legat samt Odd Fellow Logens Legat og i 2013 var de solister med Tivolis Symfoniorkester, i forbindelse med modtagelsen af "Anmelderringens Kunstnerpris 2013". I 2014 blev Nightingale String Quartet tildelt Gramophones award "Young artist of the Year", som det første ensemble i prisens historie.

Udover stor koncertvirksomhed i Danmark har Nightingale String Quartet turneret i bla. Kina, Rusland, Brasilien, USA, England, Tyskland, Holland, Sverige og Sydafrika. Kvartetten havde sin Wigmore Hall debut i London i januar 2014.

Arrangør: Hjørring Musikforening

Sted: Musiksal
 

 

Spilledatoer

Søndag den 18/2 15:00Køb billet

Syntes godt om

150. kr

Medlemmer af Hjørring Musikforening har gratis entré

18/2-2018
Kl. 15.00

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317