Palle alene i verden

GÆSTESPIL - RANDERS EGNSTEATER

Palle alene i verden

Fra 6 - 10 år

EN EVIGT AKTUEL FORESTILLING OM DEN STORE FORSKEL, DER ER PÅ AT VÆRE ALENE OG AT VÆRE ENSOM

PALLE ALENE I VERDEN er en dukketeaterforestilling for de 6 - 10 årige børn, der er baseret på Jens Sigsgaards børnebogsklassiker fra 1942 og genfortalt i et billedrigt og forunderligt sceneunivers.

Nogle gange er verden ikke venlig. Så er alt irriterende, dumt og uretfærdigt, lige fra morgenstunden. Og man kunne ærlig talt godt ønske, at både den skrappe mor, overboens arrige hund og klassekammeraterne, der driller, rejste ad hekkenfeldt til. Eller tænk, hvis man var helt alene i verden og kunne bestemme alting selv. Det ville være fantastisk! Eller ville det?

Vi følger drengen Palle, da han en dag vågner op og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Med alle de muligheder og udfordringer det giver. For nu kan han køre brandbil, flyve flyvemaskine, spise sig mæt i lækre kager fra bagerbutikken og endda få hele legepladsen for sig selv. Men der mangler alligevel noget – og det er sjovest at vippe, når man er to.
 

Scenograf og instruktør: Giacomo Ravicchio
Dramatisering: Giacomo Ravicchio og Bent Holm

Medvirkende og dukkeførere: Lisbeth Knopper og Morten Bo Koch
Lysdesigner Mads Nielsen
Komponist: Jerome Baur

Forestillingen spiller desuden for Hjørring Kommunes 2. klasser d. 19. september kl. 11.00 og d. 20.-22. september kl. 9.30 og 11.00

 

Spilledatoer

Der er ingen spilledatoer...

Synes godt om

Tidligere forestilling
23/9-2017
Kl. 13.00

Se forestillingen med 10 - TURS KORT til BØRNEFORESTILLINGER. Køb klippekortet HER

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317