SURSTRØMNING

              Urpremiere d. 16.maj

Klimakrisen har ramt Danmark. Indenfor 24 timer vil verdens lykkeligste folk være oversvømmet af et smeltet isbjerg. Men de ved det ikke. Hellere dø lykkelige og uvidende end at skabe panik og en tsunami af bekymrede tanker om fremtiden, er vurderingen fra myndighedernes side.

Rundt om Danmark er grænsebommene rejst. Det er svært – for ikke at sige umuligt – for danskerne at flygte og finde tryghed samt sætte fødderne på tørt jord hos et naboland. Takket været Dronning Margrethes nære familiære relationer til det svenske kongehus, er det lykkedes at skaffe asyl til fem danskere i Sverige. Spørgsmålet er, hvem der er så heldig at være blandt de fem?

Ingen lande har bekriget hinanden så meget som Danmark og Sverige. Men kan de to nationer forene sig i ly af katastrofen? Hvad sker der med Danmark og danskheden, når landet oversvømmes? Kan hygge, wienerbrød og røde pølser overleve i dansker-enklaven i Sverige, eller står der Kalles kaviar og Surströmming på menuen?


Surstrømning er en satirisk forestilling, der tager pulsen på Danmark og danskerne anno 2017 - om vi danskere og vores forhold til Sverige. Det er en forestilling, som vender alt på hovedet – for hvad sker der, når det pludselig er os selv, der rammes af naturkatastrofer, strikse asylregler og strenge integrationskrav?

Forvent stærkt overgæret, satirisk sommerteater, der får lattermusklerne til at krampe og øjnene til at løbe. Hold på hat og briller – samt hold dig for næsen, når du åbner din dåse til maj.

Forestillingen er en unik samproduktion mellem Vendsyssel Teater (Hjørring), Teater Nordkraft (Aalborg), Randers EgnsTeater, Teatret Svalegangen (Aarhus), Folketeatret (København) og Team Teatret (Herning). Sammen vil de seks teatre realisere en drøm om at præsentere publikum for en sommerforestilling, hvor satiren er i højsædet, og hvor indholdet sætter spor.


Medvirkende: Signe Barfoed, Hans Holtegaard,
Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch, Anders Brink
Madsen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard.
Dramatikere: Gertrud Larsson & Åsa Asptjärn
Instruktør: Kasper Sejersen
Scenograf: Laura Rasmussen
Dramaturg: Dorthe S. Bebe
Kunstnerisk leder: Per Smedegaard
Oversætter: Peter Dupont
Lysdesigner: Andrew Tristram
Lyddesigner: Morten Birk

Forestillingstrailer: GotFat Productions                                                                                                                             Forestillingsfotos: Mingo Photo
 

Forestillingen varer ca.2 timer inkl. 20 minutters pause

Spilledatoer

Tirsdag den 23/5 19:30Venteliste
Onsdag den 24/5 19:30Venteliste
Fredag den 26/5 19:30Venteliste
Lørdag den 27/5 15:00Venteliste
Mandag den 29/5 19:30Venteliste
Tirsdag den 30/5 19:30Venteliste

Syntes godt om

... eller fang SURSTRØMNING                                                                                                                                          i løbet af sommeren:

 

2. juni – 7. juni

Folketeatret, København

                          

9. juni – 21. juni

Team Teatret, Herning

                                                      

1. august – 12. august

Teater Nordkraft, Aalborg

                          

14. august – 23. august

Randers Egnsteater

                          

25. august – 9. september

Svalegangen, Aarhus              

16/5-2017
30/5-2017
Kl. hverdage kl. 19.30 og lørdage kl.15.00.

 

PRESSEMATERIALE

Klik her

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer tre til fire nye teaterproduktioner hver sæson – og præsenterer 8 - 10 gæstespil fra turnerende teatre. Desuden viser teatret fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317