Udsigter

fra min

bedstemors

køkken

UDSOLGT

GÆSTESPIL - WUNDERVERK

UDSIGTER FRA MIN BEDSTEMORS KØKKEN

(Forestillingen er Reumertnomineret i 2017 i kategorien Årets Særpris)

Samtaler om rødder og nationalitet i et privat køkken
"Udsigter fra min bedstemors køkken" er en fortløbende undersøgelse af hvad det vil sige at have rødder og høre hjemme et sted.

Hvad betyder det at høre til? Hvordan har man rødder? Hvad er nationalitet? Med afsæt i erindringen om sin sønderjyske bedstemor og hendes køkken forfølger performer Anette Asp Christensen sine egne rødder og fortællingen om Sønderjylland, der var og til stadighed er et grænseland mellem forskellige sindelag og nationale tilhørsforhold. Publikum inviteres ind i et privat køkken, hvor de bænkes tæt omkring køkkenbordet. Der dækkes op med bedstemoderens blåblomstrede kaffestel, og der serveres kaffe fra komfuret. Mens tiden, livet og verdenshistorien filtreres gennem hendes køkkenvindue, blander den gamle dame sig efterhånden i skikkelse af en dukke, som Anette animerer.
 

Varighed ca. 1 time + evt. samtale bagefter.
Max. 10 publikummer.

Koncept, performer og dukkemager: Anette Asp Christensen
Koncept og visuel dramaturgi: Katrine Nilsen
Konsulent: Jette Lund

Den aktuelle version er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst.

Spilledatoer

Der er ingen spilledatoer...

Synes godt om

Tidligere forestilling

UDSOLGT!
OBS! FORESTILLINGERNE FOREGÅR I ET PRIVAT KØKKEN

 

MAX. 10 PUBLUKUMMER PR. FORESTILLING

23/8-2017
24/8-2017
Kl. 15.00 og kl. 19.00

Overstående fotos af Henning Sjøstrøm

'Udsigter fra min bedstemors køkken' er Reumertnomineret i 2017 i kategorien Årets Særpris. Reumert-juryen begrunder nomineringen med følgende:

"Forunderligt er det at blive bænket om kaffebordet i 'Udsigter fra min bedstemors køkken'. Her serveres blommetærte sammen med bedstemors fortællinger fra det splittede, sønderjyske grænseland. Anette Asp Christensen tryller med skalaspring fra dukkehusteater til hverdagskøkken, så poesi og danskhedsdiskussion går op i en magisk enhed."

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317