Helle Løchte - Teaterskrædder

HELLE LØCHTE - OM PARYKKER, KOSTUMER & ANDET I GEMMERNE. 

 

Uddannet skrædder på Alexandra Skolen i Frederikshavn

Teaterskrædder på Vendsyssel Teater siden 2004

Bor i Hjørring

 

 

 

Foto: Benny Rytter

’Det bliver vidunderligt at komme fra min systue i et nedlagt baderum med matterede ruder under et udhæng mod skolegården til den lyse skræddersal i det nye teater. Her bliver der også plads til, at skuespillerne kan komme og prøve deres kostumer hos mig – og jeg får medhør, så jeg kan følge med i spillernes arbejde i salen.’

’Hjørringrevyen og mange små teatre rundt om i Vendsyssel låner tit kostumer og sko eller rekvisitter af os. Vi har rigtig meget. Men nu skal vi selvfølgelig rydde op, så vi kun flytter det vigtigste med til det nye teater. Alt bliver genbrugt – og resten går til Teaterhuset Filuren nede i Aarhus.’

’Jeg har ikke noget lager af stof. Jeg køber ind til hver forestilling; der kan jo gå 10 år, før man skal bruge den samme uld igen. Men selvfølgelig har jeg kasser med knapper og bånd – og parykker.’

’Oppe over snoreloftet bliver der faktisk plads til at hænge kostumerne. Det er skønt. Så behøver jeg ikke at gå ned i en sur kælder efter kostumer. Og tøjet får det godt deroppe, fordi der er helt tørt. Det er så fine faciliteter.’

’Jeg glæder mig sådan til at indtage den nye skræddersal og sige: Her bor jeg!’

 

 

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317