Michael Sørensen - Teatertekniker og lyddesigner

MICHAEL SØRENSEN - OM "RO" I LYDEN & AT BLIVE FRI FOR AT SÆTTE SKILTE PÅ DØRENE

Født 1987 i Hjørring

Uddannet tømrer

Ved Vendsyssel Teater som teatertekniker fra 2009, nu også som lyddesigner

Bor i Hjørring

Foto: Tao Lytzen

 

’Jeg glæder mig til at komme ned i det nye teater – og til at se, om vi får ånden med fra Dronningensgade.’

’Højden i den runde sal i det nye teater giver mange flere muligheder. I det gamle teater har vi skullet klatre op på en stige, hver eneste gang vi har skullet ændre en lampe. I det nye teater kan vi bare trække lysbommene ned på scenen og ændre lampernes placering. Og så bliver det endda ’intelligent’ LED-lys, der kan programmeres til både at skifte farve og til at bevæge sig.’

’I det nye teater er der en overraskende ro i lyden, selv om huset ligger tæt på vejen. Det lover godt. I det gamle teater har vi selv indspillet lydeffekter og speaks til radioklip og til forestillingerne. Men i det nye teater får vi et rigtigt lydstudie. Så nu skal vi ikke længere gå rundt og sætte skilte på dørene om, at der skal være ro…’

 

 

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317