Presse

Surstrømning

Download pressemeddelelse/Word-dokument:

 

PRESSEMEDDELELSE 16-03-2017

6 teatre i unikt samarbejde på tværs af landet

 

Vendsyssel Teater, Teater Nordkraft, Randers Egnsteater, Team Teatret, Teatret Svalegangen og Folketeatret er gået sammen i et banebrydende samarbejde om at producere og præsentere teaterforestillingen Surstrømning som spiller fra maj - september.

 

Sommerunderholdning er andet og mere end revy og udendørs amfi-teater. Underholdning i sommermånederne må gerne være en egentlig teaterforestilling med kant og bid, der kan få os til at grine lidt af os selv. I hvert fald er resultatet af det samarbejde, de seks teatre har indledt, en stærk satirisk og underholdende forestilling om dét at være dansk. Surstrømning er de seks teatres bud på en morskabs-oplevelse med mening.

 

“I fællesskab har vi mulighed for at tilbyde publikum noget nyt og uventet. Med samarbejdet baner vi vejen for, at vi i fællesskab skaber mere kultur for de samme penge. Og så er der en hel masse læring i projektet, når vi er seks kunstinstitutioner, som deler erfaringer og metoder,” siger Lars Sennels, der er direktør for Vendsyssel Teater, hvor Surstrømning har urpremiere 16. maj 2017.

 

Det nye initiativ skal tjene til at nytænke turne-begrebet og styrke samarbejdet på tværs af landet. På den måde forenes det regionale og nationale teater i en form for helhedstænkning.  Når de fem jyske teatre arbejder sammen med Folketeatret fra København, er det fordi teatrene på tværs af regioner har et fælles ønske om at præsentere bedst muligt og mest muligt scenekunst rundt i landet. Så det der faktisk begyndte som en debat om fordelingen af kulturstøttekroner, er nu historien om et unikt samarbejde i kunstens navn.

 

 

Kort om forestillingen:

Surstrømning er en satirisk forestilling om vi danskere og vores syn på os selv og vores svenske naboer. Det er en forestilling, som vender alt på hovedet – for hvad sker der, når det er os danskere, der pludselig er ramt af naturkatastrofer, strikse asylregler og strenge integrationskrav?

Instruktør på forestillingen er Kasper Sejersen og Laura Rasmussen er scenograf. På scenen er Signe Barfoed, Hans Holtegaard, Lisbeth Knopper, Morten B. Koch, Anders Brink

Madsen, Camilla Gjelstrup og Holger Østergaard.

 

Manuskriptet skrives af den svenske satiriker-duo Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn.

 

Flere informationer om Surstrømning og det unikke samarbejde kan indhentes hos de seks teaterchefer, der er involveret i projektet:

 

Vendsyssel Teater, Lars Sennels, lars@vendsyssel-teater.dk, 22 42 73 00

Teater Nordkraft, Jakob Højgård Jørgensen, jakob@teaternordkraft.dk, 23 45 26 79

Teatret Svalegangen, Per Smedegaard, per@svalegangen.dk, 20 20 02 43

Team Teatret, Dorthe Bébe, dorthe@teamteatret.dk, 21 29 17 67

Randers Egnsteater, Peter Westphael, peter@randersegnsteater.dk, 20 49 03 52

Folketeatret, Kasper Wilton, kawi@folketeatret.dk, 41 27 19 05

Foto: Mingo Photo

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317