Events og nr. 4

DIT KULTURELLE SAMLINGSPUNKT

Vendsyssel Teater er meget mere end teater – det er et levende kulturhus, hvor der året rundt skabes oplevelser for alle. Huset summer af liv med events i mange former og formater. Ud over sæsonens teaterforestillinger kan du opleve foredrag, udstillinger, dans, workshops, debatter, comedy og koncerter – og meget mere.

Hver uge danner huset ramme om en række faste aktiviteter som korprøver, dansetræning, FOF’s onsdagshøjskole og Fælles Morgensang, hvor glade gæster mødes om musik og fællesskab.

En del af arrangementerne skaber vi selv under navnet NR. 4, mens andre events udvikles af eksterne arrangører, der bruger huset som scene for deres egne idéer. Har du selv en idé til et arrangement, eller drømmer du om at blive arrangør hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til eventkoordinator Sissel Valvik Jensen.

Vi er her for at skabe stærke kulturoplevelser sammen – for Vendsyssel Teater er også dit kulturhus.


EVENTS AF VENDSYSSEL TEATER – NR. 4

Navnet NR. 4 rummer flere betydninger: Det henviser til adressen på Banegårdspladsen 4, til husets fire sale, til åbningen i 1984 og til bygningens arkitektoniske fundamenter. Samtidig er det den samlede betegnelse for de mange events, der udfolder sig på teatrets scener ud over forestillingerne.

Med NR. 4 udfolder Vendsyssel Teater sig som et dynamisk kulturhus, hvor rammerne bruges på nye måder, og hvor der skabes plads til oplevelser på tværs af genrer. Programmet spænder bredt, og i takt med at sæsonen skrider frem, vokser det med endnu flere arrangementer.

Fælles for alle NR. 4-events er ønsket om at udvide teatrets aktiviteter og præsentere kultur i mange forskellige formater – hele året rundt.

Kontakt eventkoordinator Sissel Valvik Jensen på 44 14 54 10 eller sissel@vendsyssel-teater.dk

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-onsdag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Torsdag

    kl. 11.00 - 14.00

  • Fredag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Lørdag og søndag

    Lukket

  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

Billetkontoret

Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP