E-Rasmus

EN GENERATIONSKOMEDIE FOR GAMERE OG N00BS FRIT EFTER HOLBERG

Da den unge gamer Rasmus vender hjem på ferie fra efterskolen, kræver han, at alle skal kalde ham E-Rasmus. På efterskolen har han udviklet sin gamerteknik, og nu slynger han om sig med blærede bemærkninger i et sprog, som ingen omkring ham helt forstår. Hans mor Nille tager det ikke så tungt, og hun er stolt af sin søn – lige indtil naboen og Rasmus’ gamle klasselærer kigger forbi. De mener, at hans nye stil giver grund til bekymring, og inden nogen når at se sig om, er kommunen pludselig involveret. De voksne tager affære. Men Rasmus insisterer på, at gaming-universet er lige så virkeligt som virkeligheden – og det kan det jo umuligt være, i hvert fald ikke hvis man spørger de voksne.

E-Rasmus er en generationskomedie for dem, der forstår sig på gaming – og dem der absolut ikke gør. Konflikten mellem unges spillelyst og voksnes bekymring er omdrejningspunktet i denne forestilling.

Forestillingen er skrevet frit efter Ludvig Holbergs klassiker Erasmus Montanus (1723). I 2022 runder dansk teater sit 300-års jubilæum, og med E-Rasmus varmer vi op til den landsdækkende fejring, der løber af stablen i efteråret 2022. Forestillingen er oplagt i undervisningssammenhæng. Enten som en introduktion til Ludvig Holberg og Oplysningstiden eller som oplæg til diskussion om aktuelle problemstillinger f.eks. generationsforskelle, den teknologiske udvikling, dens indflydelse og konsekvenser.

 

Denne forestilling er omfattet klippekortsordningen, så…
HUSK at du med fordel kan købe et 10-turs klippekort – derved sparer du over 50% på alle sæsonens børne- og ungdomsforestillinger.

Galleri

Fotocredit: Søren Meisner

Tidligere forstilling

14. mar.

 – 

19. mar. 2021
19:30 og 15:00
Balck box // 12 år+

Co-produktion med Teater Vestvolden og Bornholms Teater
Spiller på Teater Vestvolden 26. februar – 12. marts og på Bornholms Teater 22. – 26. marts
Undervisningsmateriale er tilgængeligt som mobilspil via App Store og Google Play – udviklet af instruktør Nils P. Munk.

Varighed: 55 min.

Medvirkende

Martin Bo Lindsten
Olivia Franciska Fevel Borgels
Mathias Bøgelund
Clara Ellegaard


Kunstnerne bag

Tekst: Jens Svane Boutrup
Oplæg: Ludvig Holberg (1684 – 1754)
Instruktion: Nils P. Munk
Scenografi: Lise Marie Birch
Lys- og videodesign: Flora Pelle Brandt
Lyddesign: Jonas Jørgensen
Dramaturgi: Ditte Bladt-Hansen


KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-onsdag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Torsdag

    kl. 11.00 - 14.00

  • Fredag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Lørdag og søndag

    Lukket

  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

Billetkontoret

Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP