TEATER FOR BØRN

Teater kan åbne døren til nye verdener – og de første møder med scenekunst sætter ofte spor for livet. Hos Vendsyssel Teater skaber vi oplevelser for børn, hvor fantasi, leg og refleksion går hånd i hånd. Her er der plads til både grin, undren og genkendelse, når historier udfolder sig i øjenhøjde med børnene og inviterer hele familien med ind i teatrets verden.

VÆRD AT VIDE OM TEATER FOR BØRN

HVORFOR TEATER FOR BØRN?

Teater for børn er meget mere end underholdning. Det er en sanselig og involverende oplevelse, der styrker både fantasi, forståelse og sociale kompetencer. Gennem levende fortællinger – både med ord og uden – åbner teatret for nye perspektiver, inviterer til dialog og giver børn mod til at udforske både sig selv og verden omkring dem. Samtidig skaber det fælles oplevelser, der kan leve videre i leg, refleksion og samtale. 

  • Udvikler børnenes fantasi, abstraktionsniveau og sammenhængsforståelse
  • Udvikler børnenes sociale kompetencer
  • Udvikler sanselighed, rumsans, opmærksomhed m.m.
  • Teater tør, hvor andre tier – kan sætte fokus på tabuiserede emner
  • Teater kan være interaktiv/to-vejs-kommunikerende
  • Kan formidle både verbalt og nonverbalt
  • Giver inspiration til rollelege og styrkelse af selvværd
  • Giver en fælles oplevelse med masser af potentiale for samtale
HVAD LÆGGES DER VÆGT PÅ, NÅR VI UDVÆLGER BØRNEFORESTILLINGER?

Når vi udvælger børneforestillinger, er kvalitet og relevans i centrum. Vi prioriterer professionelle produktioner og et bredt udvalg af genrer, så børn kan opleve alt fra musik og magi til humor og bevægelse. Samtidig har vi fokus på at matche forestillingerne med de rette aldersgrupper, så hver oplevelse giver mening og taler direkte til det enkelte barn.

HVEM VISER VI BØRNETEATER FOR?

Børneteater er for alle. Vi henvender os til både familier, daginstitutioner og skoler og skaber oplevelser for børn i alderen 0,5 til 15 år. Samtidig arbejder vi for et inkluderende teater, hvor der er plads til alle – uanset kulturel baggrund og fysiske eller psykiske forudsætninger.

FORBERED DIT BARN PÅ AT SKULLE I TEATRET

For at give dit barn den bedste teateroplevelse anbefaler vi, at I forbereder jer hjemmefra. Tal gerne om, hvad teater er, og hvad I skal ind og se. Hvis det er barnets første besøg i teatret, kan det også være en god idé at fortælle, at salen ofte er mørk under forestillingen. Det er desuden vigtigt at følge aldersanbefalingerne, så oplevelsen passer bedst muligt til barnet.

TEATER FOR DAGINSTITUTIONER

Hvert sæson tilbyder vi et børneteaterabonnement til daginstitutioner med tre forestillinger for de 3-6-årige. Forestillingerne vises på Vendsyssel Teater og på en lille turné i landsdelen. Til institutioner, der vil i teater har vi naturligvis en særpris – for priser og tilmelding kontakt venligst børneteaterkoordinator Marie Laub von Lillienskjold på marie@vendsyssel-teater.dk // 2757 9551 eller 9892 4711.

PRISER OG KLIPPEKORT MED HALV PRIS

Der gælder særlige priser til børne- og ungdomsforestillinger. 

LØSSALG
Under 15 år: 100 kr. 
Over 15 år: 110 kr. 

KLIPPEKORT
Køber du et 10-turs klippekort, sparer du minimum 50% på alle sæsonens børne- og ungdomsforestillinger. Klippekortet er ikke personligt, hvilket betyder, at I kan være flere om at dele klippene til enten én forestilling eller over hele sæsonen – børn som voksne. 

Prisen for et klippekort er 500 kr. og er gældende i én sæson.

Læs mere om klippekort her.

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-onsdag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Torsdag

    kl. 11.00 - 14.00

  • Fredag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Lørdag og søndag

    Lukket

  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

Billetkontoret

Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP