EN FILMAFTEN MED BILLIGE ØL OG DRINKS?
Hvis du vil tage plads i Black Box, mens vi viser dig den humoristiske og nærværende dokumentarfilm VERDENS SØDESTE MÆND, så sørger vi for, at du kan nyde aftenen med drikkevarer til fattigrøvspriser (scroll ned og tjek dem ud) og samtidig få indsigt i den gruppe af mænd, der kaldes “bløde mænd”, og hvordan kvinderne omkring, ser på dem.
OM FILMEN
Hvis Danmark er det bedste land i verden at være kvinde i, hvad betyder det så egentlig for landets mænd? Ømt og humoristisk gruppeportræt af de bløde – særligt aarhusianske – mænd, der lever ved siden af de stærke danske kvinder.
Det siges, at Danmark er det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde. Her lander kvinder store poster, skaber sig karrierer og kan kræve, at deres mænd tager en del af den barsel, der tidligere har hængt udelukkende på kvinderne. Men hvor stiller det de danske mænd? Og hvor stiller det især de bløde mænd, at kvinderne er fremadstormende, karriereorienterede og i gang med at tage føringen på alle parametre? ‘Verdens Sødeste Mænd’ er et ømt, humoristisk og kærligt gruppeportræt af en række af de såkaldte bløde danske mænd, der står desorienterede tilbage med et fald i status og vaklende selvværd, for vil de ambitiøse kvinder overhovedet have de mænd, de har overhalet? Gennem tre generationer af mænd – den forelskede gymnasieelev, den arbejdsløse, filosofiuddannede, barslende far og den pengefattige arkitekt – med fælles base i Aarhus fortæller den om at tabe på både hjemme- og udebane, og om at føle, at man står stille, mens alle andre suser forbi. En humoristisk refleksion over vores indlærte forestillinger om, hvad det vil sige at være en rigtig mand og en væsentlig påmindelse om vigtigheden af at omfavne den nye virkelighed i stedet for at kæmpe imod den.
OM VENDSYSSEL:DOX
VENDSYSSEL:DOX er en lokal dokumentarfestival og en del af CPH:DOX.
CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden.
I 2025 afvikles festivalen fra 19. – 30. marts.
Klik her og læs mere om festivalen.
FILM I HELE VENDSYSSEL
Vi er ikke den eneste kulturinstitution, der viser film i forbindelse med VENDSYSSEL:DOX, og ved flere af filmvisningerne er der et lille event tilknyttet som eksempelvis et oplæg. Se nedenstående oversigt og klik her for at se, hvad der skal ske!
Skagen Bio / Kappelborg, 21. marts, Tracing Light
Kaosfabrikken / Løkken, 21. marts: Kærestebreve fra Thy
Cafébiografen / Lønstrup, 22. marts: Hærvejen
PixlArt / Østervrå, 26. marts: Human Race
Palads Teater / Frederikshavn, 28. marts: Miyasaki – Spirit of nature
Kulturhuset Skovlyst / Sæby, 28. marts: Legacy
Tversted Skole 29. marts, Legacy
Instruktør: Josefine Exner og Sebastian Gerdes
Gratis – billetreservation nødvendig
Barpriser:
Drinks: 30 kr.
Øl: 30 / 50 /65 kr.
Eller fri bar for 99 kr. frem til kl. 23:00
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 14.00
kl. 11.00 - 14.00
kl. 10.00 - 14.00
Lukket
Billetkontoret
Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)
Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15
Webbureau ITTP