Hos Vendsyssel Teater tror vi på, at kultur og samfund hænger uløseligt sammen. Teatret er mere end en scene – det er en del af lokalsamfundet og et fællesskab, hvor vi kan gøre en forskel på flere planer. Bæredygtighed er derfor et vigtigt fokusområde for os, og vi bevæger os fremad med både små og store skridt.
Som en del af Hjørring Kommunes klimahandlingsplan Den Store Klimarejse er Vendsyssel Teater officielt klimapartner. Kommunens mål er at reducere CO₂-udledningen med 70% inden 2030, og vi ønsker at være en aktiv medspiller i den grønne omstilling.
Partnerskabet indebærer, at vi både bidrager med synlighed og formidling samt arbejder med konkrete grønne tiltag i vores drift og aktiviteter.
Allerede i dag arbejder vi med en række bæredygtige løsninger:
Bygningen: Vores teaterhus er opført med bæredygtige hensyn, bl.a. solceller på taget, der producerer strøm til driften.
Affald: Vi har indført et stort affaldssorteringsområde, hvor vi sorterer i adskillige variationer.
Belysning: I takt med, at lamperne over vores scener skal skiftes, går vi over til LED. Det er en proces, hvor vi ikke blot skifter ud, før det er nødvendigt, men laver løbende naturlig udskiftning til mere miljøvenlige løsninger.
Scenografi og kostumer: Vi har fokus på at genbruge scenografier, så vi genanvender eller bygger det, vi kan, i stedet for at smide ud. Samtidig har vi øje for at sam-producere med andre teatre, således at produktionsomkostningerne og materialeforbruget reduceres. Vores kostumer og tilbehør bliver gemt, genbrugt, omsyet og forandret, så det kan bruges i flere nye former.
Markedsføring: I marketingsafdelingen har vi også øget fokus på bæredygtighed, hvorfor flere af vores løsninger digitaliseres. I forbindelse med tryksager går vi efter at benytte svanemærkede trykkerier.
Transport: Publikum tilbydes fortsat gratis transport med NT til og fra forestillinger – et klimavenligt alternativ til bilen
Dette er blot nogle af de tiltag, vi i øjeblikket har gang i, og vi har en kontinuerlig drøftelse om, hvordan vi kan indføre flere bæredygtige løsninger på Vendsyssel Teater.
For os handler bæredygtighed ikke kun om CO₂ og energi, men også om social ansvarlighed og kulturel deltagelse. Vi ønsker at skabe rum for samtaler, trivsel og tilgængelighed, hvor alle kan være med. Det gør vi bl.a. gennem:
Projekter for børn og unge, herunder Livsmester
Forskellige samarbejder og forløb, der styrker fællesskab og trivsel
Vi vil fortsat udforske nye muligheder, skabe oplevelser med aftryk i både hjerte og samfund – og bruge scenekunsten som løftestang for en mere bæredygtig fremtid.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 14.00
kl. 11.00 - 14.00
kl. 10.00 - 14.00
Lukket
Billetkontoret
Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)
Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15
Webbureau ITTP