BØRNEFORESTILLINGER 23/24

Se her, hvilke familieforestillinger og -aktiviteter, vi har i sæson 23/24.

(Vil du gerne vide, hvilke tilbud, vi har til pasningstilbud og skoler, så klik dig videre her.)

Lille myr

2-5 ÅR //
30. sep. // KL. 11.00

Kom med ned under vandet, mellem de vuggende vandaks og oplev haletudsen Myrs forunderlige forvandling fra lille til frø. Sanseligt billedkunstteater for de mindste.

Julemusen

3-5 ÅR //
2. DEC. // KL. 11.00

En dejlig juleforestilling om, at når gode venner hjælper hinanden, skal det nok blive jul.

DEN LILLE PRINS

FRA 6 ÅR //
13. JAN. // KL. 11.00

En dejlig familieforestilling med levende sang og musik efter en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor.

LUK OP…

1-3 ÅR //
27. JAN. // 9.30 OG 10.30

En inddragende og sanselig teateroplevelse for de helt små. Små bjerge af blå og røde, stribede og prikkede, store og små kufferter – en hel masse overraskelser. Med dukketeater, små fortællinger, musik, rim og remser lukkes verden op.

NED PÅ JORDEN

5-10 ÅR //
10. FEB. // KL. 11.00

En rørende fortælling om forkælelse og fald spillet med dukker og musik i en meget herskabelig scenografi.

LYT TIL TRÆERNE

3-6 ÅR //
16. MAR. // KL. 11.00

Tag med ind i Papirskovens eventyrlige univers med klassisk livemusik. Vi møder de flittige kaniner, som er ved at sy en luftballon. De syr og syr, og da de endelig er færdige, falder de om af udmattelse.

AKTIVITETER FOR BØRN OG DERES FAMILIER

Vendsyssel Teater er også børnenes teater. Stedet hvor teater skal ses, mærkes og skabes. Udover at have børneforestillinger som en fast del af vores repertoire, tilbyder vi forskellige teateroplevelser, hvor børnene inviteres indenfor i den magiske, lærerige og sanselige teaterverden.

KULTURFRIKADELLEN

En af de kulturelle oplevelser, I kan få som børnefamilie, er at være med i Kulturfrikadellen. Kulturfrikadellen er en kulturel oplevelse med underholdning med fokus på de 3-6 årige, deres søskende, voksne og venner. Arrangementet efterfølges af fællesspisning – naturligvis med frikadeller på menuen (også plantebaserede). 

Kultur og aftensmad i én mundfuld fra 17.00-18.30
Der er fem arrangementer i løbet af året under et fælles tema, og du kan således få fem forskellige oplevelser på fem forskellige lokationer. Prisen er 45 kr. pr. person og inkluderer både underholdning og mad. 

Det er Hjørring Bibliotekerne, Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Musiske Skole og Vendsyssel Teater, der er sammen om at skabe Kulturfrikadellen.
Læs mere i facebookgruppen Kulturfrikadellen.

DE SMÅ SYNGER
Har du børn i alderen 1-4 år? Så tag dem med til gratis fællessang på Vendsyssel Teater.
Korleder Christina Thoft og aben Albert tager de mindste med på sangeventyr med en blanding af kendte og nye sange. 
Tilbuddet er både til private samt børn i dagpleje eller vuggestue.

Christina Thoft er uddannet Almen Musiklærer på Musikkonservatoriet i Aalborg og har lavet musik med børn og deres voksne i 18 år. Hun brænder for at videregive sangglæden til børnene og vise de voksne, hvordan rytme og sang kan udvikle børnenes sprog, motorik og sociale færdigheder.

DET PRAKTISKE
“De små synger” sker på 10 udvalgte fredage fra oktober til marts fra 9.30-10.15.
Gå til kalenderen på forsiden og se hvornår.

Der er plads til 30 børn, så tilmelding er nødvendig. Pga. den store tilslutning bliver vi nødsaget til at sætte en deltagerbegrænsning pr. institution. Det betyder, at hver institution kun kan tilmelde sig fem gange “De små synger”. Vi vil så gerne have plads til alle.
Gratis billetter fås HER

Arrangører: Hjørring Kommune, Christiana Thoft og Vendsyssel Teater & events.

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-lørdag

    kl. 09.00 - 20.00

  • Søndag
    Lukket

Administrationen

  • Hverdage
    kl. 10.00 - 15.00

Billetkontoret

  • Hverdage
    kl. 10.00 - 15.00

(Dog lukket mellem 12.30 og 13.15)
Åbner en time før forestillingsstart.

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP