For dig, der synes, kultur og oplevelser er spændende
Vil du gerne udforske backstagelivet og prøve kræfter med at skabe teateroplevelser sammen med os? Hvis du er interesseret i det, der foregår bag kulissen, så er der massere af muligeheder.
Måske vil du lave rekvisitter og bygge scenerne op? Måske vil du sy kostumer og skabe rekvisitter? Måske går du med en masse sjove ideer til at få flere i teatret, skabe opsigtsvækkende indhold på sociale medier og gøre teatret og forestillingerne mere synlige?
Arbejdsfunktionerne bag kulissen er både mange og mangfoldige. Skræddere, teknikere, lysdesignere, marketingmedarbejdere, rundvisere osv. Er du interesseret i at få et nærmere indblik i en af disse funktioner eller teaterverdenen i det hele taget, så kunne et praktikforløb eller en læreplads måske være en mulighed?
Se alle Vendsyssel Teaters medarbejdere her, og find den, som er relevant for din henvendelse. Ellers kan du skrive til hovedmailen teater@vendsyssel-teater.dk
Vendsyssel Teater er en del af Ungegarantien – et netværk af skoler, uddannelsesinstitutioner og virksomheder i Hjørring Kommune, som har til formål at sikre bedst mulige vilkår for børn og unge i forhold til uddannelse og job. Ungegarantien hjælper med at få unge i erhvervspraktik eller specifikke læringsforløb – uanset om du ved, hvad du vil eller har brug for en hjælpende hånd til at finde din vej.
Som en del af Ungegarantien – og fordi vi i det hele taget ønsker at bidrage til læring og udvikling – samarbejder vi med flere forskellige uddannelsesinstitutioner om praktik- og uddannelsesforløb – fra folkeskole til længere videregående uddannelser.
Er du interesseret i et projekt- eller praktiksamarbejde i forbindelse med din uddannelse, hører vi meget gerne fra dig – uanset om det er folkeskole, privatskole, professionsuddannelser, erhvervsuddannelser eller universitetet.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 14.00
kl. 11.00 - 14.00
kl. 10.00 - 14.00
Lukket
Billetkontoret
Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)
Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15
Webbureau ITTP