Cave på dansk er, som titlen diskret antyder, sange af Nick Cave and The Bad Seeds oversat til dansk. Et intenst og nærværende spin-off af den Reumert-vindende Nick Cave-teaterkoncert, der spillede for fulde huse i Aarhus og København i nullerne — nu kogt ind til en rå og stærk koncertoplevelse på én time.
De danske oversættelser åbner teksterne på ny og bringer publikum helt tæt på Nick Caves mørke univers af kærlighed, tro, begær og undergang. Uanset om man er dedikeret Cave-aficionado eller møder sangene for første gang, får man mulighed for at opleve de drabelige historier og den poetiske skønhed direkte — uden filter.
På scenen står en skuespiller med en sjælden evne til at ramme præcis dér, hvor sangene gør ondt, ledsaget af et musikalsk univers, der både er smukt tro mod originalerne og samtidig helt sit eget.
Ingen store armbevægelser.
Ingen kulisser eller kostumer.
Bare rent og råt.
Sart og voldsomt.
En koncertforestilling, der går direkte i kroppen.
Thomas Bang: Sang
Anders Birk: Guitar, bas, keyboard, lap steel, kor
Kasper Rasmussen: Trommer, bas, keyboard, klarinet, kor
“Nick Cave på dansk er rystende og vedkommende og noget af det bedste og stærkeste, vores kirke har lagt rum til.
Det er kunst og kultur på højeste niveau udført virtuost og indlevet af nogle af de dygtigste kunstnere herhjemme. Nick Cave’s univers egner sig suverænt til kirkerummet. Det kan varmt anbefales.” — Andreas Wille, sognepræst i Store Magleby kirke, Amager.
“Holdet bag ’Nick Cave på dansk leverer med så meget nerve og troskab mod Nick Cave’s ånd, at man uvægerligt rammes. En fuld kirke var revet med af intensiteten, og budskaberne stod stærkt i de sprællevende danske fortolkninger af mørkemesterens smukke tekster” — Louise Britze, sognepræst i Simeons Kirke, København N.
145 kr.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 14.00
kl. 11.00 - 14.00
kl. 10.00 - 14.00
Lukket
Billetkontoret
Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)
Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15
Webbureau ITTP