EN BITING

En vagabond ligger henslængt ved siden af et bistade med hatten over øjnene. Han siger ingenting, men under hatteskyggen lurer det ene øje på omgivelserne. Han sætter sig op og tager et vaskefad frem, vasker og barberer sig langsomt, alt imens forestillingen udvikler sig til en sanselig dialog med børnene.

Med børnene som drivkraft, udfoldes hele mandens liv på scenen på godt og ondt. Fra den ene biting til den anden. Med kone, børn og dyr — og med bryllup mellem traktor og gylletank. Det er legende, poetisk og fuldt af varme.