I vores version af August Strindbergs skuespil FADEREN spiller lokale unge med og giver et aktuelt og nutidigt perspektiv til den gamle klassiker. Det er 135 år siden, at Strindberg satte spørgsmålstegn ved magtforholdene mellem kønnene – men hvad har ungdommen at sige til det i dag?
I FADEREN er datteren Bertha kommet i krydsild mellem sine forældre. Moderen bekæmper faderens gammeldags indstilling til kvinder, mens han krampagtigt holder fast i sin mandlige dominans. Med sin indsigt i og nære tilknytning til familien kommer husets amme til at spille en afgørende rolle i konflikten. Hos Strindberg fører familiekonflikten til en grotesk tour de force af spændinger, paranoia og beskyldninger — en brutal kamp om roller og ansvar, hvor Bertha ser måbende til på sidelinjen. I vores nyfortolkning får Bertha selskab på scenen af nutidens ungdom – unge som hver især deler deres oplevelser af fædre og familiemønstre. Teksterne, som de selv har skabt, bliver flettet ind i Strindbergs familiedrama – og vi kan vist godt love, at både det voksne og det yngre publikum får noget at tænke over.
Med denne forestilling fejrer Jørgen Bing sit 40-års jubilæum som skuespiller, og til at give ham modspil på scenen opleves Mette Kolding, Lisbeth Gajhede, Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet og syv nordjyske unge.
I denne opsætning har scenograferne Sigrid Bennike og Sebastian Tingkær skabt en helt særlig scenografi — bliv meget klogere på dem og scenografien lige her.
–
DER ER UNUMMEREREDE PLADSER TIL FORESTILLINGEN SOM FORDELES EFTER FORESTILLINGSSTART.
ARTIST TALK
Efter forestillingen den 11. marts 2025 kan du opleve kunstnerne på og bagved scenen fortælle om deres arbejde med forestillingen.
ÅBEN PRØVE
Torsdag den 6. februar.
Læs mere om tilmelding og indhold her.
Jørgen Bing
Mette Kolding
Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet
Lisbeth Gajhede
Unge fra Nordjylland samt
Teater Talent Vendsyssel 23/25:
Sif Sybrandt
Michele Djørup Hansen
Alberte Bang Carlsen
Christina de Haas Bavnbæk
Mynte Sofie Brønnum
Thilde Højer Torp Andersen
William B. Andersen
DRAMATIKER
August Strindberg
INSTRUKTØR OG BEARBEJDELSE
Simon Boberg
SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN
Torden & Lynild
LYDDESIGNER
Rune Abel
LYSDESIGNER
Søren Lydersen
DRAMATURG
Ditte Bladt-Hansen
KOREOGRAF
Peter Friis
“Efter succeserne med Men her går det godt og Hans, som var nutidige egenproduktioner, er det opmuntrende at se Vendsyssel Teater så fornemt løfte klassikeren Faderen.” –NORDSØPOSTEN
“Torden & Lynilds scenografi er til gengæld fænomenal, og særligt Bing og Gajhede leverer mesterlige skuespilpræstationer.”” –Ungtteaterblod
“Mine fire blækhuse gives for indledningen, for scenografien i særdeleshed, Bings faste greb om patriarkens nedtur i rollen som Ritmesteren Adolf og så Lisbeth Gajhede fremragende skuespils præstation.” – ORDMOSE
Man kan således ikke beskylde Faderen for at være uaktuel i sine temaer – magtkamp og opbrud i familien, og kærlighedens fallit i det miserable forhold mellem mand og kvinde.” – NORDJYSKE
“Dermed er der også tale om en kanoniseret klassiker indenfor nordisk dramatik, som man kunne frygte, ville være svær at løfte og gøre interessant for nutiden. Den udfordring klares imidlertid elegant i kraft af (…) effektive dramaturgiske tiltag.” –NORDSØPOSTEN
“Er det din første gang forbi Faderen, Vendsyssel Teater eller blot Bing som skuespiller, så er besøget dig velundt, fortolkningen leverer, teateret nytænker og Bing er fremragende.” – ORDMOSE
“Det, vi skal bide mærke i, er de unge medvirkendes ord inden stykket overhovedet går i gang. De remser op, hvad de forstår ved en rigtig far, først og fremmest en kærlig og støttende person. Det foregår, mens publikum før forestillingen ledes ind i teateret gennem en flot scenografi bag selve scenen”
– NORDJYSKE
Løssalg 285 kr.
Abonnement 235 kr.
Gruppepris 245 kr.
Ungdoms- og studiepris 75 kr.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 15.00
kl. 09.00 - 20.00
kl. 09.00 - 21.00
Administrationen
Billetkontoret
(Dog lukket mellem 12.30 og 13.15)
Obs: Torsdag åbner vi kl. 11:00
Åbner en time før forestillingsstart.
Webbureau ITTP