Velkommen til et moderne, psykologisk drama om kvindekamp, klassekamp og begær
Det er sankthansaften på herregården. I grevens køkken arbejder herskabstjeneren Jean og kokkepigen Kristin, der er kærester. Grevens datter, Frøken Julie, kommer ind i køkkenet. Hun opfordrer Jean til at gå med ud til folkefesten og være hendes dansepartner. Jean adlyder modstræbende, men afbryder så dansen og vender tilbage til køkkenet og Kristin. Frøken Julie dukker også op i køkkenet igen. Det er ved at være sent. Kristin falder i søvn. Jean og Frøken Julie kommer til at tale om deres drømme, ambitioner og frihed. Erotikken slår gnister. Frøken Julie befaler Jean at lystre i køkkenet, lige som hun tidligere har fået sin eksforlovede til at lystre i laden med sin ridepisk. Snart er kroppene ikke til at standse i midsommernatten.
Men begæret bliver til gys. Pludselig er det ikke længere indlysende, hvem der hersker over hvem.
HOLDET BAG
Da August Strindberg (1849 – 1912) udgav Frøken Julie i 1888, beskrev han i sit forord alt det, der kom til at indvarsle det, som vi i dag kalder ’det naturalistiske teater’: Et teater befolket af mennesker, der ikke handler rationelt, men som lader sig styre af de dybeste lidenskaber. Og et teater, hvor alt på scenen er virkelighedsnært – et teater, hvor et bord er et bord… Så filmrealistisk bliver vores opsætning af herregårdsstykket antagelig ikke. Tiden har givet os en anden frihed til at stilisere Strindbergs eksplosive kønsrollestykke. Den danske instruktør Christoffer Berdal, der tidligere har opsat bl.a. Livsens Ondskab på Nørrebro Teater i 2017, Bang og Betty på Folketeatret i 2012 og Gregersen Sagaen på Aarhus Teater 2005 – 08, står for iscenesættelsen. Hans fortolkning af Frøken Julie vil fokusere på kønnenes forventninger til hinanden og personernes bristede drømme i Strindbergs klassiker. Scenografen Marianne Nilsson, der sidste sæson forvandlede Vendsyssel Teaters store scene til en gul kornmark i Jeppe på Bjerget, vil nu skabe et helt særligt ’herregårdskøkken’ i teatrets Black box. Lysdesigneren Marcus Philippe Gustafsson, der også skabte lys til sidste sæsons Tæt tåge, vil udfordre Strindbergs ord om sidelys, og Kasper Neergård vil skabe lyddesignet om følelserne i den blussende sankthansaften.
–
OBS: Forestillingen spiller på CPH Stage fredag d. 4. juni 2021 kl. 17:00 og kl. 21:00 på Teater V i Valby. Klik her for mere info og billetkøb!
Frøken Julie (Jean): Maria Cordsen
Jean (Frøken Julie): Albert Stein Ankerstjerne
Kristin: Linnea Voss
Tekst: August Strindberg
Oversættelse: Sven Holm
Instruktion: Christoffer Berdal
Scenografi: Marianne Nilsson
Lysdesign: Marcus Philippe Gustafsson
Lyddesign: Kasper Neergård
Dramaturgi: Anne Middelboe Christensen
NORDJYKSE //Otto Pretzmann
“(…) og selv om Kristin (Linnea Voss) i grunden er en birolle, erobrer hun i Christoffer Berdals imponerende iscenesættelse en central placering i Strindbergs livsfarlige dans med nattens trylleri mellem grevedatteren Julie og proletartjeneren Jean. (…) Maria Cordsen som Julie og Jean og Albert Stein Ankerstjerne som Jean og Julie forløser medrivende et stort, dynamisk register af problematikker mellem kønnene, som virker fuldstændig nutidigt trods stykkets udgangspunkt i slutningen af 1800-tallet.”‘
KULTURKUPEEN // Ulla Strømberg
”Frøken Julie” fra 1888 overlevede altså endnu engang at blive ajourført, så August Strindbergs afklædning af de menneskelige attituder nu kan forstås af også nye generationer.”
PERIPETI //Annelis Kuhlmann
“Denne forestilling indfrier langt mine forventninger, og mere til. Der er en sødmefuld og blomsterbekranset ung renhed, et skæbnesvangert spil og en farlig-sprød-sofistikeret omgang med køn, krop og køkken.”
Løssalg: 235 kr.
Abonnement: 185 kr.
Grupper (min. 10 personer): 195 kr.
Under 25 år: 75 kr.
Studerende: 75 kr.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 20.00
Administrationen
Billetkontoret
(Dog lukket mellem 12.30 og 13.15)
Obs: Torsdag åbner vi kl. 11:00
Åbner en time før forestillingsstart.
Webbureau ITTP