NR. 4

INGER LAURITZEN 100 ÅR

En kærlig fejring af sangeren, musikeren og poeten fra Vesterhavet

Tirsdag d. 11. august 2026 ville Inger Lauritzen være fyldt 100 år. Som hustru til fisker og redningsmand Knud Lauritzen i Lønstrup havde hun kystlivet tæt på kroppen, og hendes oplevelser om det levede liv fik en kunstnerisk ventil gennem digte og sange, som uforstilt begyndte at strømme ud fra Inger. 

I 1970’erne fandt en af sangene vej til Hjørring revyen. Det fik Niels Hausgaard til at spørge ”Hworfor sønger do intj båre din’ sang siel Inger?” Således opmuntret fik Inger mod til at følge sine sange ud i Danmark på mange, mange turnéer. Inger Lauritzens betydning for egnen – ikke bare som visesanger men også som en aktiv meningsdannende stemme i lokalmiljøet er ikke til at tage fejl af. I mere end 25 år turnerede hun i hele Danmark med hendes musik og ægte fortællinger fra fiskermiljøet – lokalhistorie, der styrkede egnens identitet.

Inger Lauritzen fortjener en fejring, der kan ses og høres både lokalt, men også videre ud i Danmark, og derfor har en planlægningsgruppe på 7 ildsjæle stablet en musikalsk flerdags-fejring på benene – præcis, som Inger selv ville ha’ ønsket.

PROGRAMMET

Torsdag 13. august: Festaften på Lønstrup Strandhotel

  • Spisning kl. 18.00
  • Koncert kl. 19.30
  • Ingers sange og historier fremføres af skuespillerne Lone Rødbroe og Hanne Laursen – og ikke mindst Ingers barnebarn, Mathilde.
  • Niels Hausgaard vil fortælle anekdoter om sin tætte relation til Inger.
  • Henrik Baloo Andersen er klar ved tangenterne til at akkompagnere og formidle Ingers melodier.
  • Aftenen styres af skuespiller Jørgen Bing som konferencier.
  • Som optakt til festen er der mulighed for tilkøb af spisning på Lønstrup Strandhotel v. Søs Egelund. Kontakt mail@loenstrupstrandhotel.dk for bestilling eller bestil her.

Fejringen realiseres hovedsageligt på baggrund af initiativtagerne og de ihærdige ildsjæle, der udgør planlægningsgruppen: Inger Møller, Birgit Hedegaard, Helle Faldborg, Lisbeth Faldborg, Karina Nielsen, John Becker og Lars Jakobsen

13. august 2026
Kl. 19.30-21.00
Lønstrup Strandhotel

FAKTA OM INGER

Inger Lauritzen blev født på landet i 1926 og blev 21 år senere gift med fisker og redningsmand Knud Lauritzen. Giftermålet betød, at Inger skiftede fra gårdmandsmiljøet – en pæn stor gård – til et mere ydmygt fiskermiljø i Lønstrup. Inger og Knud overtog hans barndomshjem ’Nordstrand’ på Strandvejen nogle få huse fra kysten. Her voksede deres tre børn op og livet gik sin gang med Knud som fisker og Inger som fiskerkone. Hen ad vejen tiltog Ingers trang til at formulere sig i digte, sange og fortællinger om fiskermiljøet før og nu og om naturen, der omgiver os her. De første mange år til ”skuffen”, som man siger. I 2002 døde Knud, og Inger blev boende i hans barndomshjem og deres fælleshjem til sin død d. 6. august 2019. Foruden hendes sangkatalog og betydning for egnen efterlod Inger sine tre børn, seks børnebørn og femten oldebørn.

Varighed: 90 minutter

Medvirkende

Niels Hausgaard
Lone Rødbroe
Hanne Laursen
Mathilde Faldborg Groth
Henrik Baloo Andersen
Jørgen Bing


Priser

150 kr.

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-onsdag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Torsdag

    kl. 11.00 - 14.00

  • Fredag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Lørdag og søndag

    Lukket

  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

Billetkontoret

Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP