Romeo tilhører slægten Montague. Julie er af slægten Capulet. Deres to familier i Verona bekæmper hinanden, selvom Fyrsten af Verona forsøger at få dem til at slutte fred. Blodet bruser op hos de unge. På trods af familiefejden går Romeo til maskebal hos familien Capulet sammen med sine venner Benvolio og Mercutio. Til festen forelsker Romeo og Julie sig i hinanden. Julies forældre har dog allerede arrangeret, at hun skal giftes med Paris. Men Julie vil kun giftes med Romeo. Hun får sin amme og munken Lorenzo til at hjælpe sig med at arrangere et hemmeligt bryllup. Men varmen sætter temperamenterne i kog. Der opstår slåskamp mellem slægterne. Knive blinker, trusler bliver til drab – og forsvar bliver til hævn midt i kærligheden. Romeo flygter, og Julie tager et dristigt valg: Et sovemiddel skal hjælpe deres kærlighed – og snyde døden.
William Shakespeare (1546 – 1616) skrev sit kærlighedsdrama tilbage i 1595, altså for 425 år siden. Alligevel er Romeo og Julie stadig verdensdramatikkens hotteste kærlighedstragedie.
”Åh, hidsig kærlighed og kærligt had.”
NYKOMPONERET MUSIK
Det musiske univers, som forestillingen flettes sammen af, er komponeret af jazz-ikonet Benjamin Koppel. Sangene er sunget af Molly Koppel, der i forestillingen er den syngende dødsengel.
Saxofonisten og komponisten Benjamin Koppel har en livslang kærlighed til Shakespeare, og derfor var det oplagt, at han skulle komponere musikken til forestillingen, så den fik den musikalske bearbejdelse, vi har ønsket at vise publikum.
Indspillet og udgivet
Alle sangene fra forestillingen er indspillet og udgivet på både cd og diverse streamingtjenester.
Cd’en kan købes fysisk på Vendsyssel Teater eller ved at klikke her.
–
AFLYST pga. Covid19-nedlukning
Genopsættes i september 2021
Romeo: Lue Støvelbæk
Julie: Luise Kirsten Skov
Lorenzo: Hans Holtegaard
Julies amme: Lone Rødbroe
Hr. Capulet: Michael Brostrup
Mercutio: Simon Kongsted
Benvolio: Søren Højen
Fru Capulet: Sara Marie Maltha
Fyrsten af Verona: Jørgen Bing
Paris: Mathias Bøgelund
Tybalt: Nicklas Søderberg Lundstrøm
Sangerinde: Molly Koppel
Tekst: William Shakespeare
Oversættelse: Niels Brunse
Instruktion: Rune David Grue
Scenografi: Mie Riis
Musik: Benjamin Koppel
Lysdesign: Clement Irbil
DEN 4. VÆG // Victoria Maegaard
“Støvelbæk og Skov gør det fremragende som Romeo og Julie, og jeg tror på deres kærlighed til hinanden fra start til slut”
Løssalg: 285 kr.
Abonnement: 235 kr.
Grupper (min. 10 personer): 245 kr.
Under 25 år: 75 kr.
Studerende: 75 kr.
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 20.00
Administrationen
Billetkontoret
(Dog lukket mellem 12.30 og 13.15)
Obs: Torsdag åbner vi kl. 11:00
Åbner en time før forestillingsstart.
Webbureau ITTP