TV2 Nord kårer for fjerde gang Årets Nordjyde
-og også denne gang foregår det store show på Vendsyssel Teater med masser af musik og underholdning!

Prisen som årets nordjyde gives til en eller flere personer, som har gjort en særlig indsats for at hjælpe andre. Det bliver nordjyderne selv, der indstiller kandidater til prisen, og det bliver på samme vis nordjyderne, der via SMS afgør hvem, der løber med æren, statuetten og de 50.000 kroner.

Det bliver som altid en aften spækket med underholdning og gyldne øjeblikke! På scenen underholder Drew Sycamore, Laura Mo, Mads Toghøj, Mikkel Rask og TRASH.

Aftenens vært er Morten Pedholt, og de 3 dommere er Sisse Fisker, Pia Schnoor og Mads Justesen.

Hele showet bliver sendt direkte på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk.

Årets Nordjyde 2020 bliver grundet COVID-19 afholdt uden publikum - derfor er der i år lukket for billetsalg.
 

SE DE NOMINEREDE HER!
- hvor du også kan læse mere om showet.



Drew Sycamore
Sangerinden Drew Sycamore  opnåede sidste år bl.a. to Top 10 hits, udgivelse af sit anmelderroste debutalbum “Brutal" samt over 6 millioner streams. Den nye single “Take It Back” kom på gaden i juni, og det markeres ved, at Drew samtidig sætter sit alter ego aftryk Sycamore til navnet.(“Like Barrymore but Sick” !)

Laura Mo
Laura Mo spiller guitar, 5-strenget banjo, klaver, stortromme og synger. Sangene er på dansk og imellem numrene, er der altid plads til historier og spontane indfald. Hun startede med at spille på barer og caféer i Vendsyssel, hvor hun er født og opvokset. Men selv om rødderne er forankret i det nordjyske, er hun en berejst lady med hang til især amerikanske highways, som hun mange gange har cruiset. Kærligheden til de amerikanske rødder skinner igennem i Lauras optræden, hvor musikken har strejf af rhythm and blues, ubekymrethed og længsel. Lyrikken er dansk og underfundig. 

Mads Toghøj
Sanger og sangskriver Mads Toghøjs har netop fejret 20-års jubilæum som musiker. Hans musikalske hjerte er placeret et sted mellem Nashville og Skagen. Elvis, Cash, country, americana, rock ’n’ roll og nordjysk folkemusik går op i en højere enhed, når Mads spiller op som trubadur rundt om i landet.

Mikkel Rask
Komiker Mikkel Rask er født i Hjørring i 1987. Mikkels stand-up har høj kvalitet, og hans intelligente levering afslører en stor kreativitet. Han debuterede i 2008, hvor han hurtigt blev en fast del af den Århusianske stand-up scene samtidig med, han tog en bachelor i litteraturhistorie. Han har udviklet sig til at være en af de komikere, der leverer det skarpeste og mest originale comedy-materiale om hverdagens absurditeter.

TRASH - Recycled
Det buldrer, brager og skramler, når smadreglade slagtøjseksperter banker musikken ud af bl.a. skraldespande, cykler og plastikrør. Medlemmerne af Trash - Thomas Hamilton & Jesper Mikkelsen
 er begge uddannede klassiske slagtøjsspillere med solid erfaring fra professionelle symfoniorkestre, teatre og ensembler.

 

Synes godt om

245 kr.
(unummererede pladser)

1/10-2020
Kl. 19:30

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317