PLANTEVANDRING & MUSEUM & TEATER

Udvid din teateroplevelse! Gå med på plantevandring i Hirtshals, tag videre på Hirtshals Museum og få en introduktion til bjeskens kulturhistorie med bjesksmagning og nyd en lille stående frokostsanretning/middagsanretning her fra Restaurant Lilleheden – og kør til Hjørring og oplev teaterforestillingen ’De 7 slags dråber’ på Vendsyssel Teater.

HVORNÅR:

Lørdag 4. maj og lørdag 11. maj 2019 kl. 11:30 – ca. 16:15

Onsdag 8.maj og onsdag 15. maj 2019 kl. 16:00 – ca. 20:45

 

Lørdagsprogrammet er:

-Plantevandring 11:30-12:30 (Husk at møde i Hirtshals - se adresse nederst)

-Bjeskmenu 12:45-14:00

-Teater 15:00-16:30

Onsdagsprogrammet er:

-Plantevandring 16:00-17:00 (Husk at møde i Hirtshals - se adresse nederst)

-Bjeskmenu 17:15-18:30

-Teater 19:30-20:45

 

PRIS:

Samlet pris for plantetur, bjeskens kulturhistorie med bjesksmagning, lille frokostanretning/middagsanretning, 1 øl/vand samt teaterbillet: i alt: kr. 500.

 

BJESKTEATER er et samarbejde mellem Vendsyssel Historiske Museum, Restaurant Lilleheden i Hirtshals, Himmerlands Teater og Vendsyssel Teater.

Min. 15 personer og max. 25 personer pr. arrangement. Deltagerne bevæger sig rundt mellem stederne med egen transport. Medbring teaterbilletten på print eller mobiltelefon.

HAR DU LYST TIL BJESKTEATER-DAG, KAN DU FORVENTE FØLGENDE:

PLANTEVANDRING

Mød op i Lillehede Klitplantage ved parkeringspladsen på hjørnet af Sigurd Espersens Vej og Lilleheden Skovvej øst for Hirtshals. Der er opsat naturvejlederskilt.

Her venter Vendsyssel Historiske Museums naturvejleder Jakob Kofoed eller museumsinspektør Christian Støve, som tager deltagerne med ud på en travetur i plantagen for at udpege planter og urter, der er velegnede til fremstilling af bjesk. Turen tager en lille times tid. Husk travesko! (Ikke velegnet for gangbesværede.) Derefter afgang mod Hirtshals Museum.

 

BJESKMENU

Hirtshals Museum, Sophus Thomsens Gade 6, 9850 Hirtshals

Vendsyssel Historiske Museums afdeling i Hirtshals byder på en introduktion til bjeskens kulturhistorie og en fortælling om Hirtshals’ legendariske bjeskkvinde, Signe Hansen. Der vil også være smagsprøver på bjesk, og herefter serveres der en stående let anretning leveret af Restaurant Lilleheden. Derefter afgang mod Hjørring.

 

TEATERBILLET

Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring

Forestillingen ’De 7 slags dråber’ i black boxen på Vendsyssel Teater. Det nyskrevne stykke af Simone Isabel Nørgaard med scenografi af Johanne Eggert er bl.a. inspireret af Bjesk Signe. På scenen står skuespilleren Hanne Laursen og musikeren Jacob Rose. Forestillingen er instrueret af Susanne Sangill og har lys af Anders Budolf Andersen. ’De 7 slags dråber’ er en co-produktion mellem Himmerlands Teater og Vendsyssel Teater.

Spilledatoer

Lørdag den 4/5 11:30Køb billet
Onsdag den 8/5 16:00Køb billet
Lørdag den 11/5 11:30Køb billet
Onsdag den 15/5 16:00Køb billet

Synes godt om

4/5-2019
15/5-2019
Kl. 11:30 (lørdag) og kl. 16:00 (onsdag)

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317