HVORDAN har vi det her på kanten af Danmark?
HVAD er vi stolte over i Vendsyssel?
HVAD er vores hemmeligheder?
HVAD betyder det, at vi ligger så langt fra magtens centrum?
Og HVAD gør det ved os, at havet æder vores kyst og vores sommerhuse?

Det vil Vendsyssel Teater skabe teater om. Instruktøren Jørgen Bing skriver og instruerer en scene om livet i Vendsyssel lige nu. Scenen skal indgå i forestillingen ’Danmark mit fædreland’, der skabes sammen med seks andre teatre: Bornholms Teater, Teatergrad i København, Holbæk Teater, Teatret Masken i Nykøbing Falster, BaggårdTeatret i
Svendborg og Limfjordsteatret på Mors.
Har du lyst til at inspirere dramatikeren og instruktøren Jørgen Bing og hans skuespiller Robin Haslund Buch og initiativtageren Josephine Nørring med idéer til forestillingen?
Så kom til borgertræf. Vi byder på øl og vand, kaffe og te – og fællessang.

Tirsdag den 29. august 2017 kl. 19-20.30
Den Blå Café,
Strandvejen 100 i Lønstrup

Tilmelding ikke nødvendig.

Synes godt om

Tidligere forestilling

Fri entre og ingen tilmelding nødvendig

29/8-2017
Kl. 19:00

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317