DRAMATISK DEBUT 2022 – VIND 100.000 kr.


Dramatisk Debut er en manuskriptkonkurrence for debuterende dramatikere, der med stor succes er blevet afholdt af Teater V siden 2010. Nu udvides manuskriptkonkurrencen til det jyske, da Vendsyssel Teater er indgået i projektet bl.a. for at bidrage til større geografisk spredning, samt i et forsøg på samtidig at skabe større synergi, bygge bro og skabe udvikling på tværs af landet – mellem provins og hovedstad. 

Hvem kan deltage?
Alle, der ikke har haft dramatikerdebut med overenskomstmæssig dramatikerløn, kan deltage. 

Har du spørgsmål?
Kontakt projektkoordinator Lone Sørensen på: lone@teater-v.dk eller telefon: + 45 2480 4208

Hvordan foregår Dramatisk Debut?
Efter deadline 6. september 2021 læser en jury bestående af syv personer fra det professionelle danske teatermiljø de indsendte manuskripter igennem. Ti manuskripter udvælges, hvoraf syv af dem modtager en skriftlig anerkendelse fra juryen, mens tre manuskripter går videre og udtages til workshops lige efter nytår 2022. De tre manuskripter opføres herefter som readings ved et finalearrangement, der finder sted på Teater V lørdag 8. januar 2022 og på Vendsyssel Teater søndag 9. januar 2022. 

Vinderen af Dramatisk Debut 2022 samt 2. og 3. prisen kåres efter en sidste afstemning, hvor både jury, publikum og aktører tildeles stemmeret. Der uddeles desuden en publikumspris på 15.000 kr. Denne gives til dét af de tre finalemanuskripter, som opnår flest stemmer fra det til de to finalearrangementer fremmødte publikum. 

Alle manuskripter bliver læst af mindst to jurymedlemmer. Senest ultimo november 2021 offentliggøres det pr. mail til alle deltagere, hvilke tre manuskripter juryen har udvalgt til workshops. De tre workshops finder sted primo januar 2022.

Hvad kan man vinde?

  1. prisen er 100.000 kr. samt Urpremiere på Vendsyssel Teater i september 2022, med efterfølgende spilleperiode på Teater V i København, Valby
  2. prisen er et arbejdslegat på 10.000 kr., samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.
  3. prisen er et arbejdslegat på 5.000 kr., samt en uges workshop med professionelle teaterfolk.

 

Sådan deltager du: 
Deadline for indlevering af dit manuskript er mandag 6. september 2021 kl. 12.00.

Send dit manuskript til Projektkoordinator Lone Sørensen på: lone@teater-v.dk

Krav for deltagelse

  • Manuskriptet skal være skrevet på dansk og må behandle et hvilket som helst emne.
  • Det skal være på minimum 75 sider og maksimum 90 sider 
  • Det skal kunne spilles af maximalt 4 skuespillere.
  • Det skal være skrevet med henblik på en teateropsætning 
  • Manuskriptet skal henvende sig til aldersgruppen 15 år og op.
  • Hver deltager kan kun deltage med 1 manuskript.
  • Manuskriptet må ikke tidligere have været sat i produktion og spillet overfor et betalende publikum.

Alle, der ikke har haft dramatikerdebut med overenskomstmæssig dramatikerløn, kan deltage.

Alle deltager anonymt, i forhold til jury og udvælgelse. Manuskripterne vil blive vurderet uafhængigt af dramatikerens navn, alder, køn, etniske oprindelse og profession.

Regler og retningslinjer for konkurrencen kan downloades her.

Synes godt om

Tidligere forestilling
6/7-2021
Kl.

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317