E-RASMUS
EN GENERATIONSKOMEDIE FOR GAMERE OG N00BS FRIT EFTER HOLBERG

17. - 19. MARTS 2022

BLACK BOX // 12 ÅR+
Co-produktion med Teater Vestvolden og Bornholms Teater


Da den unge gamer Rasmus vender hjem på ferie fra efterskolen, kræver han, at alle skal kalde ham E-Rasmus. På efterskolen har han udviklet sin gamerteknik, og nu slynger han om sig med blærede bemærkninger i et sprog, som ingen omkring ham helt forstår. Hans mor Nille tager det ikke så tungt, og hun er stolt af sin søn – lige indtil naboen og Rasmus’ gamle klasselærer kigger forbi. De mener, at hans nye stil giver grund til bekymring, og inden nogen når at se sig om, er kommunen pludselig involveret. De voksne tager affære. Men Rasmus insisterer på, at gaming-universet er lige så virkeligt som virkeligheden – og det kan det jo umuligt være, i hvert fald ikke hvis man spørger de voksne.

E-Rasmus er en generationskomedie for dem, der forstår sig på gaming – og dem der absolut ikke gør. Konflikten mellem unges spillelyst og voksnes bekymring er omdrejningspunktet i denne forestilling.

Forestillingen er skrevet frit efter Ludvig Holbergs klassiker Erasmus Montanus (1723). I 2022 runder dansk teater sit 300-års jubilæum, og med E-Rasmus varmer vi op til den landsdækkende fejring, der løber af stablen i efteråret 2022. Forestillingen er oplagt i undervisningssammenhæng. Enten som en introduktion til Ludvig Holberg og Oplysningstiden eller som oplæg til diskussion om aktuelle problemstillinger f.eks. generationsforskelle, den teknologiske udvikling, dens indflydelse og konsekvenser.

Undervisningsmateriale bliver tilgængeligt som mobilspil via App Store og Google Play – udviklet af instruktør Nils P. Munk.


MEDVIRKENDE
Martin Bo Lindsten
Olivia Franciska Fevel Borgels
Mathias Bøgelund
Clara Ellegaard

KUNSTNERNE BAG
Tekst: Jens Svane Boutrup
Oplæg: Ludvig Holberg (1684 - 1754)
Instruktion: Nils P. Munk
Scenografi: Lise Marie Birch
Lys- og videodesign: Flora Pelle Brandt
Lyddesign: Jonas Jørgensen
Dramaturgi: Ditte Bladt-Hansen

Spiller på Teater Vestvolden 26. februar - 12. marts og på Bornholms Teater 22. - 26. marts

 

Denne forestilling er omfattet klippekortsordningen, så...
HUSK
 at du med fordel kan købe et 10-turs klippekort – derved sparer du over 50% på alle sæsonens børne- og ungdomsforestillinger.
S MERE OM KLIPPEKORTET HER!

Spilledatoer

Torsdag den 17/3 17:00Køb billet
Fredag den 18/3 17:00Køb billet
Lørdag den 19/3 13:00Køb billet

Synes godt om

Løssalg, voksen: 110 kr.
Løssalg, børn (max. 15 år): 100 kr.
10-turs klippekort: 500 kr.

17/3-2022
19/3-2022
Kl. 13:00 og 17:00

FORESTILLINGEN STØTTES AF:


220


Spar Nord Fonden
 

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317