Elefantmanden

En bevægende historie om at være anderledes, og om hvordan vi behandler dem, der ikke passer ind i samfundets normer.

Forestillingen er inspireret af 1800-talshistorien om den misdannede Joseph Merrick, der også blev kaldt for "elefantmanden". Han bliver hånet, ydmyget og udstillet i et såkaldt "freak show". Hans skæbne tager en uventet drejning, da showet bliver lukket af politiet, og lægen Treves samt hans kone Sally tager ham til sig.

Treves er som læge fascineret af Josephs misdannelser og har ambitioner om at gøre elefantmanden til en medicinsk berømthed. Joseph bliver atter vist frem for måbende menneskemængder - denne gang i videnskabens navn, mens Sally ser til med stigende bekymring...

Fra 10 år.

 

Skoleforestillinger:

Vises også som skoleforestilling for alle Hjørring kommunes kommunale 6. klasser  fra den 20. - 22. januar kl. 9.30 og kl. 11.00.

Synes godt om

Tidligere forestilling
19/1-2016
Kl. 19.30

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317