KÆRLIGHEDSKOMPASSET
-
NYT FOREDRAG AF JAKOB OLRIK -

Mandag den 14. december 2020
Kl. 19:00
Musiksal


Tag med når Jakob Olrik tager fat om den store brusende kærlighed, rusker den, udspørger den og stiller skarpt på dens mangfoldige muligheder. Kan vi udvikle os sammen uden at miste os selv? Og hvordan undgår vi at løbe panden mod en mur i lidenskabens navn? Kærlighedskompasset er inspiration til oprigtig kærlighed, levende lidenskab og dybe relationer. Lyt, grin, lær og lad dig friste til at kæmpe for det vigtigste i livet: KÆRLIGHEDEN

Foredraget er baseret på Jakob Olriks nye bog 'Kærlighedens Mysterier - navigation til den eneste ene, dig'. Udkommet ved Gyldendal 28/8 2020. Bogen kan købes signeret til særpris ved alle foredrag.

OM JAKOB OLRIK- Jakob Olrik er debattør og har skrevet om parforhold, kønsroller, kærlighed og sex i bl.a. Politiken, Information, BT, Ekstra Bladet, Jyllandsposten, Femina og Euroman. Han blogger fast fra eget website www.jakobolrik.dk med 100.000 unikke besøgende om måneden. De sidste ti år har Jakob Olrik turneret med foredragene Kvinde, kend din mand, Mer' og bedre SEX, Det perfekte look og Den Eneste Ene. Jakob Olrik er tidligere DR2 vært og konceptudvikler på det prisbelønnede DR2-program I seng med DR2. Han har medvirket i flere TV- og radioprogrammer og hyppigt besøgt Radio24syv, P1, Radio Loud, Radio4, samt været ugentlig gæst på Nova FM. Han benyttes ofte som ekspert på DR2, Dr1, TV3, Tv2 Zulu og TV2.

 

Billetlink: https://jakobolrik.dk/shop/

Synes godt om

Tidligere forestilling
14/12-2020
Kl. 19:00

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317