Mere på hjertet
- KONCERT
ONSDAG 29. SEPTEMBER 2021
KL. 20:00 - 22:00 (inklusiv pause)
// MUSIKSAL // Arrangør: Vendsyssel Teater Event & Kure og Leif Ernstsen
En koncert med Bente Kure og Leif Ernstsen, som er meget mere end visesang og musik.
Det er standup med musik, samt singer/songwriter på dansk. Det er sanselige sange, med nærvær og nerve. Det er rent ud sagt, mere på hjertet! Det er primært egne sange og melodier, men kærligheden til bl.a. Jeppe Aakjær, Benny Andersen, Halfdan Rasmussen og de andre store tekst/sangskrivere fornægter sig heller ikke.
"Når livet fortælles i poesi og musik, er det aldrig så slemt som virkeligheden. Musikken giver ordene en form, og kaotiske trusler dulmes. For budskabet trænger ind ad andre veje, og vi tøver et øjeblik. Og giver os tid til at tænke og forstå."
Bente og Leif har spillet sammen i over 33 år med en aldrig svigtende intensitet og et altid skarpt blik på, at underholdningsværdien og humoren ikke bliver underkendt undervejs.
De har gennem årene udgivet 13 CD'er, 1 LP samt spillet landet tyndt på spillesteder, festivals, kursuscentre, i kirker, foreninger og forsamlingshuse. For skolebørn, pensionister og godtfolk alverdens steder.
I de flotte anmeldelser har der bl.a. stået:
”Med sin smukt nuancerede stemme mestrer hun både det blidt poetiske og det mere kontante udtryk” og ” Han demonstrerer sine virtuose evner på harmonikaen”.
Og så er de prismodtagere:
- Danish Music Award i 2004
- Endnu en DMA- nominering i 2007 Aakjærprisen i 2012
- Bente DMA-nomineret som 'Årets Sangskriver' i 2015
KOM TRYGT I TEATRET - LÆS OM VORES TILTAG IFT. COVID-19 HER!