GRATIS TRANSPORT

Gratis Transport til Vendsyssel Teater i Nordjylland 

Som publikum hos Vendsyssel Teater tilbyder vi dig gratis transport med den kollektive trafik i Nordjylland! Vi samarbejder med Nordjyllands Trafikselskab og tilbyder gratis transport med NT-bus og NJ-tog på strækningen mellem Skørping og Skagen, når du skal til og fra teatret. Vendsyssel Teater ligger lige ved banegården – så nemmere bliver det ikke. Lad bilen stå og nyd en dejlig aften uden bekymringer!

Tidligere kunne du bruge din teaterbillet som rejsehjemmel, men nu skal du booke en separat transportbillet – stadig helt gratis!

SÅDAN FUNGERER DET

Når du bestiller din teater- eller eventbillet, vil der på billetten være anført en kode under “NT KODE”, som du skal bruge til at bestille din gratis transportbillet. Cirka 3 dage før arrangementets start modtager du også en e-mail med en påmindelse, hvor koden vil fremgå.

 
Vi opfordrer til at bestille transportbilletten dagen inden arrangementet, da transportbilletterne ikke kan ændres eller annulleres – og derved ikke kan tage højde for eventuelle ændringer for din rejse.

Du kan kun rejse gratis med NT-bus og NJ-tog. Aftalen gælder ikke for DSB og GoCollective.

Guide til bestilling af transportbillet 

  1. Besøg www.ntbillet.dk 

  2. Alle arrangementer af Vendsyssel Teater fremgår med titlen “VENDSYSSEL TEATER – arrangementsnavn’ (Arrangementerne står i alfabetisk rækkefølge, og derfor vil du opleve at skulle langt ned på siden). 

  3. Find det arrangement, som du skal til. 

  4. Vælg den billet, der passer til datoen for din forestilling samt ønsket afrejsetidspunkt.

  5. Angiv antallet af billetter, du har brug for. Billetten gælder for ud- og hjemrejse.

  6. Indtast postnummeret, hvor du rejser fra.

  7. Indsæt din NT kode, som fremgår af din arrangementsbillet (findes oven over QR-koden).
    Se evt. på billedet nedenfor.



  8. Fortsæt til “kassen” og gennemfør bestillingen.

  9. Download din billet direkte fra siden, eller modtag den som PDF via e-mail.

  10. Vd billetkontrol: Fremvis din billet i bussen eller toget sammen med din teater- eller eventbillet (gældende for ud- og hjemrejse). Billetterne skal have samme dato

                  NÆSTE STATION – HJØRRING

                  Så…med vores gratis transportservice kan du nemt og bekvemt komme til og fra Vendsyssel Teater uden bekymringer om parkering, distance eller et glas.

                  På rejseplanen.dk kan du se alle afgange til og fra teatret.

                  Vi glæder os til at byde dig velkommen til en uforglemmelig aften!

                  KONTAKT

                  Banegårdspladsen 4
                  9800 Hjørring
                  Tlf. 98 92 47 11
                  teater@vendsyssel-teater.dk

                  CVR-nummer: 74841317

                  Åbningstider

                  Huset er åbent for offentligheden

                  • Mandag-onsdag

                    kl. 10.00 - 14.00

                  • Torsdag

                    kl. 11.00 - 14.00

                  • Fredag

                    kl. 10.00 - 14.00

                  • Lørdag og søndag

                    Lukket

                  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

                  Billetkontoret

                  Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

                  Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

                  Tilmeld nyhedsbrev

                  Webbureau ITTP