DIT KULTURELLE SAMLINGSPUNKT
Vendsyssel Teater er meget mere end teater – det er et levende kulturhus, hvor der året rundt skabes oplevelser for alle. Huset summer af liv med events i mange former og formater. Ud over sæsonens teaterforestillinger kan du opleve foredrag, udstillinger, dans, workshops, debatter, comedy og koncerter – og meget mere.
Hver uge danner huset ramme om en række faste aktiviteter som korprøver, dansetræning, FOF’s onsdagshøjskole og Fælles Morgensang, hvor glade gæster mødes om musik og fællesskab.
En del af arrangementerne skaber vi selv under navnet NR. 4, mens andre events udvikles af eksterne arrangører, der bruger huset som scene for deres egne idéer. Har du selv en idé til et arrangement, eller drømmer du om at blive arrangør hos os, er du meget velkommen til at tage kontakt til eventkoordinator Sissel Valvik Jensen.
Vi er her for at skabe stærke kulturoplevelser sammen – for Vendsyssel Teater er også dit kulturhus.
EVENTS AF VENDSYSSEL TEATER – NR. 4
Navnet NR. 4 rummer flere betydninger: Det henviser til adressen på Banegårdspladsen 4, til husets fire sale, til åbningen i 1984 og til bygningens arkitektoniske fundamenter. Samtidig er det den samlede betegnelse for de mange events, der udfolder sig på teatrets scener ud over forestillingerne.
Med NR. 4 udfolder Vendsyssel Teater sig som et dynamisk kulturhus, hvor rammerne bruges på nye måder, og hvor der skabes plads til oplevelser på tværs af genrer. Programmet spænder bredt, og i takt med at sæsonen skrider frem, vokser det med endnu flere arrangementer.
Fælles for alle NR. 4-events er ønsket om at udvide teatrets aktiviteter og præsentere kultur i mange forskellige formater – hele året rundt.
Kontakt eventkoordinator Sissel Valvik Jensen på 44 14 54 10 eller sissel@vendsyssel-teater.dk
TORSDAGE FRA 10.00-11.00
Fælles Morgensang er en mangeårigt tilbagevendende arrangement, som er gratis og for alle.
Der er noget særligt ved at synge sammen. Stemmerne, der fylder rummet, skuldrene, der sænker sig, minder der pipler frem, og mundvigene, der løfter sig. Til Fælles Morgensang på Vendsyssel Teater er der plads til både store og små stemmer. Det ikke vigtigt, om man rammer tonerne – det vigtigste er at være med, og det er uanset, om man er der med nynnen, på en lytter eller for være en del af et åbent og uforpligtende fællesskab.
Det er netop tanken bag Fælles Morgensang på Vendsyssel Teater, hvor dørene åbnes for alle, der har lyst til at begynde dagen med musik, nærvær og fællesskab. Her mødes mennesker med forskellige baggrunde om glæden ved at synge – uanset om man er rutineret korsanger eller ej
Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk
CVR-nummer: 74841317
Huset er åbent for offentligheden
kl. 10.00 - 14.00
kl. 11.00 - 14.00
kl. 10.00 - 14.00
Lukket
Billetkontoret
Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)
Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15
Webbureau ITTP