Presse

PRESSEMATERIALE: 'HAVFRUEN FRA HIRTSHALS'

HAVFRUEN FRA HIRTSHALS
- SALTVANDSDUKKETEATER FOR BØRN -

Hvad gør en musling, når den får ondt i maven? Så beder den selvfølgelig om hjælp hos sin allerbedste ven krabben. Og krabben spørger så om et godt råd hos alle sine venner – mågen, rødspætten, rejerne og marsvinet …

I Vendsyssel Teaters nye dukketeaterforestilling møder børnene dyrene fra havet ud for Hirtshals - i en eviggyldig fortælling om venskab, men også i en aktuel beretning om havets farer. Tilsat en ordentlig skude eventyr - og et stænk af havfrueskønhed.

'Havfruen fra Hirtshals' er skrevet og instrueret af Jørgen Bing. Han er en af Vendsyssel Teaters kerneskuespillere. Han er desuden aktiv i planlægningen af Naturmødet. Han har tidligere skabt børneteaterforestillingerne 'Økogøjserne', 'Den uartige barnevogn' og 'Blød i rabatten'.
Se hans og de øvrige kunstners profilbeskrivelser nederst.

Forestillingen præsenteres sammen med Nordsøen Oceanarium som en fælles gave til Hirtshals i 100 års jubilæumsåret 2019.

'Havfruen fra Hirtshals' opføres med støtte fra Nordea Fonden.

EGENPRODUKTION SÆSON 2018/2019
PREMIERE: Børnepremiere tirsdag den 19. marts 2019.
SPILLEPERIODE: 19. marts - 13. april 2019.
STED: Nordsøen Oceanarium, Hirtshals
VARIGHED: 40 min.
’Havfruen fra Hirtshals’ sælges til turné januar-februar 2020.

SE TRAILER HER
HAND-OUT: SE TURNÉPRISER M.M. HER.


Forestillingen spiller under Aprilfestival. Den kan opleves af alle på Muldbjergskolen søndag den 7. april kl. 11.00 og kl. 14.15. Billetterne er her gratis.

MEDVIRKENDE:
Dukkefører:
 Astrid Kjær og Yulia Bulankina Lystbæk

KUNSTNERNE BAG:
Tekst, instruktion og scenografisk koncept:
 Jørgen Bing
Dukker: Paul Arne Kring
Musik: Henrik Baloo Andersen
Lys: Anders Budolf Andersen
Dramaturgi: Anne Middelboe Christensen

TEKNIK:
Dekoration: Martin R. Søndergaard
Maling og rekvisitter: Dagmar Johansen
Teknisk afvikling: Kasper Neergaard
Plakatdesign: Michael Simonsen

STEMMER:
Havfruen Line (sang):
Anna Vind Andersen
Havfruen Line (tale), rejen Tut: Astrid Kjær
Muslingen Malthe, Mågen Mogens, Klumpfisken Klumpe, reje: Jørgen Bing
Krabben Kalle: Robin Haslund Buch
Rødspætten Rosita: Lone Rødbroe
Marsvinet Marvin: Hans Holtegaard
Reje: Yulia Bulankina Lystbæk
Reje: Linnea Voss
Reje: Marie Laub von Lillienskjold

YULIA BULANKINA LYSTBÆK - dukkefører
Født 1970 i Skt. Petersborg – i en teaterfamilie, der går fem generationer tilbage. Uddannet skuespiller og dukkefører ved Akademiteatret i Skt. Petersborg i 1991. Skuespiller ved Skazka Teatret 1991-2003. Vinder af Golden Soffit Prize i 1995 og nomineret til Golden Mask Prize i 2002. Flyttede til Danmark i 2003. Freelancedukkefører bl.a. ved Marionetteatret (fx Jubiiilæum, 2016 og Lydmåleren, 2017) og Bådteatret (bl.a. Jernring, 2017). Besøgte Vendsyssel Teater med den russiske teatertrup Comic Trust til Niels Klims underjordiske rejse på Børglum Kloster i 2007.

ASTRID KJÆR - dukkefører
Født 1983 i Vust i Nordjylland. Uddannet dukkefører ved Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin i 2011. Del af dukketeaterkollektivet Handmaids. Har skabt bl.a. Lilith (2009) og Salomé (2016) – dukketeaterforestillinger for voksne – samt medvirket på Aarhus Teater (Det gyldne Kompas, 2009) hos Quasi Teatret (Enten-Eller, 2011), Marionetteatret (Jubiiilæum, 2016), Teatret Værk og Teater Refleksion (SMACK!, 2013) og Hear My Eyes (Falling Awake på Hippodromen, 2017). Desuden dukketeaterunderviser, bl.a. for udsatte børn i krisecentre.

JØRGEN BING – dramatiker og instruktør
Født 1956 på Frederiksberg. Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1984. Skuespiller ved Vendsyssel Teater siden 1992 – og teaterchef 2000 - 2003. Har bl.a. medvirket i Tribadernes nat (2011), Larm i kulissen (2015), Arsenik og gamle kniplinger (2015), Ingen kender kunsten (2016), Niels Klims underjordiske rejse (2017), Hårnålesvinget (2018), Turisterne (2018) - og i Hamlet, hvor rollen som Polonius gav ham en Reumert-nominering som Årets mandlige birolle 2017. Desuden dramatiker og instruktør bl.a. på Danmark mit fædreland.

ANDERS BUDOLF ANDERSEN - lysdesigner
Født 1964 i Lønstrup. Autodidakt lysdesigner. Debuterede som skuespiller i 1978. Tilknyttet Vendsyssel Teater siden egnsteatrets etablering i 1984. Har her skabt scenografi og lysdesign til Gøgereden (1988) og Peter Pan - og lysdesign til bl.a. Arsenik og gamle kniplinger (2015), Hvem spiller ud? (2016), I fornuftens land (2016), Hamlet (2017), Danmark mit fædreland (2018), Turisterne (2018) og Et dukkehjem (2019). Også tilknyttet Hjørring revyen og Lundergårdrevyen.

PAUL ARNE KRING – dukkemager
Født 1953 i København. Dukkemager. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1975. Debuterede som tegneserieskaber i 1974 og stod bl.a. bag detektivserien om Bolette Hansen i Ekstrabladet. Dukkemager bl.a. på tv-julekalenderen Nissernes Ø (2003). Dukkemager og dukkefører hos Marionetteatret bl.a. i Et lille fremskridt (2014), Det Lille Teater i En sælsom rejse (2015), Meridiano Teatret i Anima (2011) samt hos ZeBU og Musikteatret SAUM i Min far og vrede mand (2016). Manden bag mågedukkerne Kaj og Bøje fra færgereklamerne - og nu altså Mågen Mogens og alle de andre havdyr i Havfruen fra Hirtshals.

HENRIK BALOO ANDERSEN – komponist
Født 1959 i Hjørring. Autodidakt komponist, pianist og kapelmester. Kapelmester og komponist ved Vendsyssel Teater i forestillinger som Svend, Knud og Valdemar (2005- 2016), Jeppe på Bjerget (2005), Prinsesserne (2006), Ulysses (2008), Helvede over og himlen under (2009), Niels Klims underjordiske rejse (2017) og Ain’t Misbehavin’ (2017). Kapelmester hos bl.a. Jomfru Ane Teatret og Himmerlands Teater. Producer i Haps Studiet. Kapelmester i Kolding Revyen 2007 – 09. Direktør og kapelmester for Hjørring revyen siden 2011. Årets revykomponist 2009, 2012 og 2017.

Jacob Stage

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317