Presse

PRESSEMATERIALE: 'JEPPE PÅ BJERGET'

JEPPE PÅ BJERGET

EGENPRODUKTION
14. NOVEMBER – 21., DECEMBER 2019
Mandag - fredag kl. 19.30 og lørdage kl. 15.00
Dog tirsdag d. 19. november og tirsdag d. 26. november kl. 14:00
STORE SAL


HOLBERGS KOMEDIE OM AT BLIVE TRÅDT PÅ - OG OM AT OVERTAGE MAGTEN FOR EN DAG
Den fordrukne Jeppe med den hårdtslående kone bliver offer for en practical joke af baronen og hans medløbere. Men Jeppe snupper magten – og går amok. I
hvert fald indtil han vågner igen.
’Folk siger, at Jeppe drikker. Men de siger ikke, HVORFOR Jeppe drikker.’
Sådan lyder en af de berømte replikker fra Holbergs både morsomme og ondskabsfulde stykke om et menneske, der befinder sig på bunden af samfundet - og som  udnyttes groft af de rige.


MEDVIRKENDE:
Jeppe: Ulver Skuli Abildgaard
Jakob Skomager: Donald Andersen
Nille: Linnea Voss
Baronen: Jakob Højlev Jørgensen
Folkene på Bjerget: Kristine Yde Eriksen, Max-Emil Nissen, Jacob Weble, Troels Kortegaard Ullerup, Robin Haslund Buch, Hanne Laursen
Musiker: Henrik Baloo Andersen


KUNSTNERNE BAG:
Tekst: Ludvig Holberg
Bearbejdelse og instruktion: Geir Sveaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Musik: Henrik Baloo Andersen
Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz
Lys: Anders Budolf Andersen


OM SKUESPILLERNE
Jeppe spilles af Ulver Skuli Abildgaard. Han har tidligere spillet med i Vendsyssel Teaters bidrag til den landsdækkende co-produktion Danmark mit fædreland, og han har netop spillet Strindbergs Dødsdansen 3.0 hos Teatergrad. Han har før skabt en moderne Jeppe i Jeppe på Toppen på Aalborg Teater. Men nu skal han altså spille Holbergs egen Jeppe! Jeppes hårde Nille spilles af Linnea Voss, der tidligere har spillet med i Festen på Vendsyssel Teater – og senest i Teater V’s  Tvind - the musical. Jakob Skomager spilles af Donald Andersen, der både har spillet hovedrollen i Et juleeventyr og Laser & Pjalter på Vendsyssel Teater. Dommeren spilles af Jakob Højlev Jørgensen, der sidste sæson gav Vendsyssel-publikummet en klump i halsen i rollen som Poul Anker Bech i Det tabte land.
Medløberne, medviderne, sekretærerne, lakajerne, ridefogeden, degnen, bønderne, drukkenboltene og alle de andre på Bjerget spilles af et håndplukket, musikalsk
ensemble: Københavner-spillerne Kristine YdeMax-Emil NissenJacob Weble og Troels Kortegaard Ullerup – og Vendsyssel-spillerne Robin Haslund Buch og Hanne Laursen.


OM KUNSTNERNE BAG
Da Vendsyssel Teater spurgte Geir Sveaass, om han ville instruere Jeppe på Bjerget, sagde han straks ja! Som garvet norskfødt instruktør med mange Holberg-iscenesættelser på cv’et har han oplevet talløse opsætninger af Holbergs kendte komedie, men han har aldrig selv iscenesat den. Ikke før nu!
Sammen med scenografen Marianne Nilsson ønsker han at skabe en underholdende, folkelig og musikalsk forestilling med en fortolkning af Jeppe-figuren, som vi kan relatere til i dag: En mand, der bliver kanøflet – og som prøver at protestere mod magthaverne. Sammen indretter de teatrets store, runde sal, hvor vi sidder  om i ’Colosseum’ og ser kampen mellem fattig og rig udspille sig i det univers, som Holberg kalder ’Bjerget’.
Med komponisten Henrik Baloo Andersen ved tangenterne – og med både syngende og spillende skuespillere. Jeanette Binderup-Schultz, der også skabte taranteldansen i Et dukkehjem, skaber koreografien, og Anders Budolf Andersen, der senest har skabt lys til De 7 slags dråber og Et dukkehjem, sørger for, at der bliver kandelaberlys ved baronens seng.


NB:
Mere presse- og fotomateriale bliver tilgængeligt i november

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale. 

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317