Presse

PRESSEMEDDELELSE: MUSIKUDGIVELSE AF 'ROMEO OG JULIE'

SEPTEMBER 2020
Benjamin Koppels sange fra ’Romeo og Julie’ på Vendsyssel Teater udkommer på cd

Teatermusik bliver som regel kun spillet i teatersalen. Men her er en undtagelse. For Vendsyssel Teater og Cowbell Music kan nu udgive den nykomponerede teatermusik til musikteaterfortolkningen af ’Romeo og Julie’, allerede inden prøvestart på forestillingen.

Cd’en udkommer som cd og kan downloades fra onsdag den 30. september 2020.
(kan købes fysisk på Vendsyssel Teater eller ved at  klikke her. Musikken er ligeledes at finde på diverse streamingtjenester)


Der er først prøvestart på ’Romeo og Julie’ på Vendsyssel Teater i Hjørring mandag den 5. oktober 2020 kl. 12. Premieren er torsdag den 19. november 2020 kl. 19.30. Men den nykomponerede musik er altså klar og indspillet på forhånd.

Musikken er af Benjamin Koppel. Han har ladet sig inspirere af William Shakespeares kærlighedstragedie og af replikkernes rytmer og billedsprog. Sammen med instruktøren Rune David Grue har han udvalgt rim, sætninger og enkeltord fra teksten i oversættelse af Niels Brunse.

Resultatet er 12 sange. Blandt sangene er titlerne ’Kom nat, kom Romeo’, ’Den, der løber, snubler let’, ’Som alt for tidlig rimfrost’ og ’Min ven, hvorfor?’.

Musikken er indspillet af Benjamin Koppels kvartet: Benjamin Koppel, altsax  - Søren Bebe, klaver - Jesper Bodilsen, kontrabas - Morten Lund, trommer

Sangene synges af den 24-årige Molly Koppel, der debuterede med EP’en ’Waves’ sidste efterår. Hun er niece til Benjamin Koppel og hans søster, sangerinden Marie Carmen Koppel – og datter af animationskunstneren Sara Koppel og barnebarn af komponisten Anders Koppel. I teaterforestillingen optræder Molly Koppel live i en sangerinderolle som en dødsengel. På scenen synger hun til en instrumentalindspilning af musikken.

Rollerne som Romeo og Julie vil blive spillet af to unge fremadstormende skuespillere:
Lue Støvelbæk (kendt fra Badehotellet på TV2, Skam 3 på Aveny-T og Stormene på Vendsyssel Teater) og  Luise Kirsten Skov (kendt fra Perfekte steder på TV2 Zulu og teaterforestillingerne Annas verden med Det flydende Teater og Ordet på Aarhus Teater).

"Vi er lykkelige over, at vi kan udgive musikken til ’Romeo og Julie’ på cd. Benjamin Koppels musik er jazz, når det er bedst. Som komponist har han en stor spændvidde og blander jazzen med strejf af både klassisk musik og cabaret. Vi håber, at hans sange bliver ørehængere, der gør folk nysgerrige på også at se ’Romeo og Julie’ på Vendsyssel Teater" siger teaterdirektør Lars Sennels fra Vendsyssel Teater.

"Teatrets kunst er nuets kunst. Så vi er særligt stolte over, at vi nu har sikret, at musikken vil eksistere for altid – også når forestillingen ikke længere spilles"  tilføjer Lars Sennels.

De øvrige medvirkende på Vendsyssel Teater er Hans Holtegaard, Lone Rødbroe, Michael Brostrup, Simon Kongsted, Søren Højen, Sara Marie Maltha, Jørgen Bing, Mathias Bøgelund og Nicklas Søderberg Lundstrøm.
Instruktionen er af Rune David Grue, oversættelsen af Niels Brunse, scenografien skabes af Mie Riis, lysdesignet af Clement Irbil og dramaturgien af Anne Middelboe Christensen.

Musikken er co-produceret af Cowbell Music og Vendsyssel Teater.
Musikken er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og ENV-’Fonden’. Cd’en er muliggjort af Sparekassen Vendsyssels Fond.

Produktionen af indspilningen er blevet dokumenteret - klik her og se videoen.


Forestillingen Romeo og Julie spilles på Vendsyssel Teater 19. november – 19. december 2020.
-->KLIK HER OG LÆS MERE OM FORESTILLINGEN!


Cd-cover-fotos: Jacob Stage.
Musikstudiofotos: Jonas Lyngdam

Vendsyssel Teater- Hvad & Hvem

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984. Det får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2020 er Vendsyssel Teater opgraderet til et såkaldt §5-teater, og er således på Finansloven.

Teatret producerer hver sæson mellem fem og syv teaterproduktioner. Derudover præsenterer teateret 10 - 12 gæstespil fra turnerende teatre og viser mellem tre og fem forestillinger for børn og unge. Læs mere

Find os her

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

Cvr. nr. 74841317