August 2020
STATISTIK: KØNSBALANCEN
Ansatte ved Vendsyssel Teater 2020-2021
Sidste sæson besluttede vi os for at lave statistik over situationen for at holde øje med, at vi faktisk lever op til vores egne idealer om en ligelig fordeling mellem kønnene.
I sæson 2019/20 var tallene 55 % mænd og 45 % kvinder. I næste sæson er fordelingen tilsvarende ligelig.
Kønsfordelingen gælder teatrets samlede personale. Altså både kunstnere, der typisk ansættes pr. forestilling og derfor kommer fra hele landet – og teatrets faste, lokale ansatte.
Kønsbalancen er et omdiskuteret punkt inden for scenekunsten. Branchen er endnu ikke enedes om en fælles optællingsmetode for producerende teatre, så tallene kan sammenlignes. Men vores optælling er helt enkel fordelt på skabende og udøvende kunstnere i egenproduktioner og gæstespil samt blandt de fastansatte.
Vi har i vores optælling blot opdelt kønnene i mænd og kvinder.
Totalt set har Vendsyssel Teaters sæson 2020-21 en kønsfordeling på 42 % mænd og 58 % kvinder. Det finder vi yderst tilfredsstillende.
Vi vil først og fremmest formidle denne lille statistik videre i håbet om, at den kan inspirere andre til at lave lignende optællinger, så vi sammen i branchen kan gøre forholdene for kvinder og mænd mere lige.
EGENPRODUKTIONER (6)
Skabende kunstnere* Udøvende kunstnere** Total
Kiksekartellet 2 mænd / 4 kvinder 2 mænd / 3 kvinder 4 mænd / 7 kvinder
Polly og stormen (co-produktion) 2 mænd / 6 kvinder 3 mænd / 3 kvinder 5 mænd / 9 kvinder
Romeo og Julie 5 mænd / 2 kvinder 8 mænd /4 kvinder 13 mænd / 6 kvinder
Rundkørsel (co-produktion) 5 mænd / 2 kvinder 4 mænd / 3 kvinder 9 mænd / 5 kvinder
Frøken Julie 4 mænd / 3 kvinder 1 mand / 2 kvinder 5 mænd / 5 kvinder
Havfruen fra Hirtshals (genopsat, turné) 4 mænd / 1 kvinde 0 mænd / 2 kvinder 4 mænd / 3 kvinder
I alt 22 mænd / 18 kvinder 18 mænd / 17 kvinder 40 mænd / 35 kvinder
Egenproduktioner = 55 % mænd / 45 % kvinder 51 % mænd / 49 % kvinder 53 % mænd / 47 % kvinder
GÆSTESPIL ( )
Udøvende kunstnere**
Gæstespil for voksne (12 stk) (1 med unavngivne performere) 10 mænd / 14 kvinder 42 % mænd / 58 % kvinder
Gæstespil for børn og unge (4 stk) 2 mænd / 6 kvinder 25 % mænd / 75 % kvinder
FASTANSAT PERSONALE (pr. 1/8-2020)
9 mænd / 10 kvinder 47 % mænd / 53 % kvinder
TOTAL KØNSFORDELING på Vendsyssel Teater sæson 2020/21
Kunstnere ved egenproduktioner + gæstespil for voksne + gæstespil for børn + fastansatte: 42 % mænd / 58 % kvinder
*Kunstnerholdet bag forestillingen – ’skabende kunstnere’: dramatiker / instruktør / scenograf / lysdesigner / komponist / lyddesigner / koreograf / oversætter / dramaturg
** Kunstnerholdet på scenen – ’udøvende kunstnere’: skuespiller / musiker
Om repertoiret 2020/21:
Kiksekartellet, som er ny dansk dramatik om en kiksefabrik i 1940’erne – en krimikomedie skrevet af en kvindelig dramatiker for to mænd og tre kvinder – med iscenesættelse, scenografi og dramaturgi af kvinder, men lysdesign og lyddesign af mænd.
Polly og stormen, ny dansk dramatik baseret på en dansk ungdomsroman af to kvindelige forfattere. Med en kvindelig hovedperson på scenen – i en co-produktion med Teater Nordkraft i Aalborg.
Romeo og Julie, Shakespeares klassiker, hvor en ny sangerinderolle har sørget for en kvinderolle mere i vores bearbejdelse af den mandsdominerede klassiker, der er tilføjet helt nykomponeret musik af Benjamin Koppel.
Rundkørsel, ny dansk dramatik skrevet af to mænd og med en mandlig instruktør, lysdesigner og lyddesigner, men med en kvindelig scenograf. En komedie i co-produktion med >Teatret<.
Frøken Julie, Strindbergs klassiker, med et kvindehold af instruktør, scenograf og dramaturg – og mandlig lysdesigner og lyddesigner.
Havfruen fra Hirtshals, en genopsætning af en børneteaterforestilling til turné – med to kvinder på scenen.
Blandt vores indkøbte gæstespil er der en svag overvægt af mandlige udøvende kunstnere.
De indkøbte børneteatergæstespil har en mærkbar overvægt af kvindelige udøvende kunstnere.
Om Vendsyssel Teater:
Vendsyssel Teater er et regionalt teater i Hjørring, placeret i en ny teaterbygning fra 2017.
Teatret er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects.
Teatret har en stor rund sal (250 – 600 pladser), en black box (max. 130 pladser), en musiksal (max. 170 pladser) og en prøvesal (max. 100 pladser) – samt en stor foyer med café.
Teatret holder åbent mandag-lørdag kl. 9-21 og fungerer som ’byens dagligstue’.
Vendsyssel Teater var egnsteater i Hjørring Kommune 1984 – 2019.
Fra 2020 er Vendsyssel Teater til at være et såkaldt §5-teater, hovedsagelig støttet af staten samt af Hjørring Kommune og Frederikshavns Kommune.
Teatret producerer 3-5 forestillinger pr. sæson. Teatret har ikke noget fast skuespillerensemble, men ansætter skuespillere pr. forestilling. Teatret har dog en håndfuld såkaldte ’kernespillere’, der bor i Vendsyssel.
Teatret har et to-årigt talentprogram for teenagere fra hele Vendsyssel.
Klik her for mere info om teatret!