DET KAN DU FORVENTE

Vendsyssel Teater udbyder hver sæson et varieret repertoire med 3-5 egenproduktioner, 8-10 gæstespil og 5-8 børneforestillinger fra hele landet. Du kan opleve et væld af forestillinger, der spænder over klassiske opsætninger, komedier, psykologiske dramaer, dans, musikforestillinger, børneteater og meget mere – på Vendsyssel Teater favner vi både den klassiske og nyskrevne dramatik.

En essentiel del af teatrets DNA er at skabe ny dramatik og skabe forestillinger, der tager udgangspunkt i Vendsyssel.
Vil du vide mere om, teatrets kunstneriske profil og historie, så klik her.

Hvilke forestillinger, du kan opleve denne sæson, kan du se på forsiden, og er du nysgerrig på tidligere sæsoners repertoire, kan du dykke ned i arkivet. Hvis du vil have mere information om de forskellige typer af forestillinger, så læs med herunder.

NY DRAMATIK

Ny dramatik er tekster skrevet til scenen om vores samtid og verden set med nulevende dramatikers øjne. Ny dansk dramatik har en unik evne til at fortælle om den tid, som vi lever i og til at sætte lys på de allerstørste dilemmaer og spørgsmål i livet. Hver dramatiker har sin egen unikke stemme, dramatiske sprog og kunstneriske udtryk til at formidle fortællinger, som vi kan identificere os med, og spejle vores liv, men som også overrasker os, giver os håb og mod til at forandre.

Ny dramatik er af allerstørste vigtighed for teatrets plads i samfundet nu og til eftertiden. På Vendsyssel Teater har vi særligt fokus på at producere nye fortællinger til scenen skrevet af nulevende dramatikere. Fortællinger, der tager udgangspunkt i det, der optager os i samtiden, og historier, som er inspireret af lokalområdet.

Udover ny dramatik sætter vi også de helt store klassikere på programmet med bl.a. Shakespeare, Tjekhov, Ibsen og Holberg på programmet 

EGENPRODUKTIONER

Hvert år præsenterer vi 3-5 egenproduktioner. Det betyder, at det er forestillinger, som vi selv producerer. Nogle gange tager vi en kendt titel op og genfortolker; andre gange skabes et manuskript fra en bog; og så har vi hvert år ny dramatik – altså en ny forestilling, som først kræver en god idé, en god historie og en masse research. Derefter skal manuskriptet skrives, før den reelle produktion begynder og forestillingen omsider får urpremiere på vores scene. Den nye dramatik, vi skaber, er på den ene eller anden måde forankret i Vendsyssel.

Vi har adskillige tiltag ifm. vores egenproduktioner,. Det kan du læse mere om ved at klikke her.
Eksempelvis har vi et lille lukket fællesskab med TEATERFØLGESKABET. Det kan du læse mere om her: 

CO-PRODUKTION

Foruden vores egenproduktioner skaber vi også forestillinger i samarbejde med andre teatre rundt om i landet – disse kaldes co-produktioner. Disse forestillinger skaber vi således i fællesskab, og hvordan, vi gør det, varierer fra produktion til produktion – men du kan være sikker på, at forestillingen spiller på alle involverede teatre.

GÆSTESPIL

Hver sæson køber vi en række gæstespil som en del af vores repertoire. På den måde kan vi sikre det brede spektrum af forestillingstyper og formater og med en mangfoldighed af temaer til forskellige målgrupper.

Gæstespil er produceret af andre teatre, som har forestillingen på turné. Vi er meget begejstrede for at spille teater på tværs af generationer, og da vi selv producerer teater til det primært voksne publikum, prioriterer vi at indkøbe en god håndfuld gæstespil til børn og unge. 

UNGE, BØRN – OG DERES FAMILIER

Hver sæson er der altid forestillinger målrettet de unge – det kan være både vores egne produktioner og gæstespil. Til hver forestillingstitel hører en aldersanvisning, som du kan finde under selve forestillingen her på hjemmesiden – det kan du altid bruge som pejlemærke, og hvis du er tvivl, så spørg gerne billetsalget. 

Har du nogle elever, du vil have med i teatret, så læs mere her.

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-lørdag

    kl. 10.00 - 20.00

  • Søndag
    Lukket

Administrationen

  • Hverdage
    kl. 10.00 - 15.00

Billetkontoret

  • Hverdage
    kl. 10.00 - 15.00

(Dog lukket mellem 12.30 og 13.15)
Obs: Torsdag åbner vi kl. 11:00
Åbner en time før forestillingsstart.

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP