I TEATRET MED INSTITUTIONER OG SKOLER

For at give flest mulige børn mulighed for at opleve teatrets magiske univers, inviterer vi pasnings- og skoletilbud i teatret – en mulighed for børn helt ned i vuggestue- og dagplejealderen. 

Kontakt børneteaterkoordinator Marie Laub von Lillienskjold på marie@vendsyssel-teater.dk // 2757 9551 for nærmere information.

TEATER SOM LÆRINGSPLATFORM

Fælles teateroplevelser skaber sammenhold og ny læring. Udover den sanselige oplevelse i teatersalen, kan en teateroplevelse bidrage til gode samtaler og indgå som en del af et kortere eller længere undervisningsforløb, så det udvides til mere end en hyggelig dag i teatermørket. Til nogle forestillinger er der udviklet undervisningsmateriale.

For mere information herom, kontakt børneteaterkoordinator Marie Laub von Lillienskjold på marie@vendsyssel-teater.dk // 2757 9551.

TEATERKUFFERTEN

I sæson 24/25 etablerede vi TEATERKUFFERTEN, som er et formidlingstilbud til daginstitutioner, der giver børnene mulighed for at fordybe sig før og efter teateroplevelserne. En introduktion og efterbearbejdelse af en forestilling kan ofte være meget værdifuldt for oplevelsen, fordi børnene bliver bekendt med stoffet på forhånd og efterfølgende får mulighed for at udfolde temaet/historien m.m. på egen krop.  

Som en del af ordningen får man: 

  • Et besøg i institutionen inden den første forestilling. Her vil teatrets børneteaterkoordinator overlevere kufferten og fortælle børnene om de forestillinger, de skal ind og se. 
  • 3 x kuffert fyldt med kreative opgaver, øvelser og artefakter, der relaterer sig til hver af de tre forestillinger, og som forbereder børnene på teateroplevelsen. 
  • Materialer til at efterbearbejde teateroplevelsen.  

Når du som institution køber teaterbilletter til den kommende sæson, kan du vælge at tilkøbe kuffertordningen. 

Er du interesseret, så kontakt Marie Laub von Lillienskjold / marie@vendsyssel-teater.dk. 

Kufferten er til låns i institutionen. Hver gang I skal i teatret medbringer I kufferten, som bliver fyldt med nyt materiale til næste forestilling. Efter sidste forestilling skal kufferten afleveres her på Vendsyssel Teater, så den kan blive brugt igen næste år til nye oplevelser. 

I 24/25 var kuffertordningen støttet af Hjørring Kommune, der medvirker til, at vi i sæson 25/26 kan videreføre ordningen på egen hånd. 

KONTAKT

Banegårdspladsen 4
9800 Hjørring
Tlf. 98 92 47 11
teater@vendsyssel-teater.dk

CVR-nummer: 74841317

Åbningstider

Huset er åbent for offentligheden

  • Mandag-onsdag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Torsdag

    kl. 11.00 - 14.00

  • Fredag

    kl. 10.00 - 14.00

  • Lørdag og søndag

    Lukket

  • Huset er altid åbent i forbindelse med forestillinger og events

Billetkontoret

Hverdage kl. 10.00-14.00 (torsdag kl. 11.00-14.00)

Frokostlukket alle dage mellem 12.30 og 13.15

Tilmeld nyhedsbrev

Webbureau ITTP