PER SMEDEGAARD
PER SMEDEGAARD:
”Den nære fortælling – den, der tager afsæt i samtiden og i nærmiljøet – har en helt særlig og vigtig rolle i de her år”
I de senere år har der i scenekunstbranchen været en stigende tendens til co-produktioner. I sæson 26/27 har Vendsyssel Teater slået sig sammen med Teatret Svalegangen i Aarhus om hele to forestillinger, og for Per Smedegaard var det helt oplagt at række ud til Rolf Heim: ”Dengang jeg gik på teaterskolen, var Rolf Heim en af de virkelig spændende instruktører — én, man så op til. Jeg har kendt ham lige siden, og vi har været gode kolleger gennem mange år.” I samarbejdet var det essentielt at finde et krydsfelt — noget begge var optaget af. På den måde er det et samarbejde, hvor forestillingerne får mulighed for at komme rundt i landet, få længere levetid og nå flere publikummere.
KULTUREL OPRUSTNING
Der er stor opmærksomhed på, hvilken rolle kunsten og teatret skal spille i samfundet. Samtidig er der politisk tydelighed omkring de store kommercielle aktører, som kan levere storladen underholdning. Selv insisterer Per på noget andet: ”Den nære fortælling — den, der tager afsæt i samtiden og i nærmiljøet — har en helt særlig og vigtig rolle i de her år, hvor vi er presset af multinationale, kommercielle aktører. Her er FRI OS FRA DET KØNNE et godt eksempel. Det er en lokal forankret fortælling fra Hjørring, men samtidig samfundshistorisk og fuldt relevant at fortælle i Aarhus.”
FREMTIDENS STEMMER
En fællesnævner for begge forestillinger er, at de er skrevet af helt unge dramatikere. Det er næste generations stemmer og direkte refleksioner af vores samtid. De to co-produktioner skabes for at blive mødt af publikum. Og når alt er skrællet væk — genre, format, æstetik og generel bearbejdning — så står man med to forestillinger, der begge har noget på hjerte. Har en relevans, en aktualitet og en fordring om refleksion.
”Vi skal helt sikkert slå patriarkatet ihjel, men vi skal ikke nødvendigvis slå mænd ihjel.”
FRI OS FRA DET KØNNE
Da MeToo bevægelsen blev genoplivet med TV-værtinden Sofie Linde i 2020, kom der ifølge Per fokus på noget centralt — at hvor debatten traditionelt set har handlet om køn, blev der nu også fokus på, hvem magter, og hvem magter ikke at sidde i en hierarkisk position. Når han fremhæver Linde, er det fordi hendes sag, selvom den var konkret og individuel, pegede på noget strukturelt. Den kompleksitet var ikke altid til stede i bevægelsens første fase, fortsætter Per: ”Det er netop her, jeg synes, Ingeborg Bjarno Thomsen har skrevet en virkelig intelligent tekst.”
I forestillingen møder vi tre historiske kvinder, som er ofre for et maskulint styret univers. Men i en moderne kontekst bliver de også ofret af deres egne — af kvinders egne forventninger til magthierarkier og strukturer. Det anser Per som det næste vigtige skridt i diskussionen: ”Vi skal helt sikkert slå patriarkatet ihjel, men vi skal ikke nødvendigvis slå mænd ihjel. Det er en vigtig nuance, som Ingeborg bidrager med som ung, kvindelig dramatiker.” Ifølge Per er det en nødvendig samtale, som vi skal lære at italesætte på ny, og han peger på, at det i virkeligheden er et vigtigt diskursskifte, vi står overfor.
VI ER HER ENDNU
Kun omkring 20% af os går gennem livet uden på noget tidspunkt at blive ramt af psykiske udfordringer — sorg, angst, stress eller andre tilstande. Alligevel er vores normalitetsbegreb defineret af netop de 20%, og det har sat gang i tankerne hos Per: ”Jeg er meget optaget af, om vi kan vende vores normalitetsbegreb på hovedet.” Publikum kan glæde sig til Johanne Kirstine Falls satiriske og ekstremt aktuelle pen — hendes tekst har særlig indsigt i noget, mange ikke ved ret meget om: ”Man bliver grebet af hendes humoristiske og skarpe satire” fortæller Per, der beskriver, at teksten og forestillingen både er virkelig sjov og tankevækkende — og netop gennem humoren kommer publikum tættere på det system, forestillingen undersøger.
”Det ansvar må vi tage på os, også fordi psykiatri stadig er forbundet med tabu. Hvis det at italesætte psykiske sygdomme var normaliseret, ville vores syn på det være anderledes. Den reflektion synes jeg også, kunsten skal tage”
PARTNERSKABER ER VEJEN FREM
Som en afsluttende bemærkning om samarbejdet mellem Vendsyssel Teater og Teatret Svalegangen, runder Per af med at pege på vigtigheden af samarbejder som disse. Om det er co-produktioner eller andre typer af samarbejder på tværs af teatrene: ”Partnerskaber er vejen frem. Det er godt for kunsten. Det er godt for udviklingen. Og i sidste ende er det godt for publikum.”
